23948sdkhjf

Elegant møbeltransport

Der er tænkt på det hele, da Anders Sørensen investerede i en ny Fliegl-bokstrailer.

Der er tænkt på det hele, da Anders Sørensen investerede i en ny Fliegl-bokstrailer.



Af Finn Bjerremand

Det er nu mere end et kvartal siden, at Anders Sørensen Møbeltransport A/S i Hedensted, fik leveret den første Fliegl-bokstrailer. Det betyder at der nu er et grundlag for at bedømme traileren.

Vi har fået lov til at kigge nærmere på den tyskfremstillede bokstrailer, der er skræddersyet til møbeltransporter, som er hovedbeskæftigelsen hos det østjyske transportfirma.

Bokstraileren er en to-akslet version på 34 ton totalvægt, der har en teoretisk nyttelast på 26,8 ton - beregnet ud fra at egenvægten ligger på 7,2 ton og der anvendes en optimal to-akslet trækker. Traileren er opbygget med en AluWood kasse, der er et produkt fra AluTeam i Tyskland. AluWood er et nyt panel, der er mest kendt fra mindre kassevogne. Det er groft sagt en trækerne, der har pålimet en aluplade både indvendig og udvendig.

Ifølge leverandøren Skan-Trailer A/S giver dette en utrolig stærk konstruktion og en mere ensartet overflade end på de gængse plywoodplader. Aluwood-panelerne har desuden den fordel, at de er afvisende overfor småskrammer og samtidig er de meget lette at reparere på – en fordel, specielt hvis man skal have traileren i mange år.

Surringer

En anden stor fordel er, at det muligt at få indfældet surringer i siderne, både almindelige eurogrib-surringer samt de specielle møbelsurringer, som er kendt fra kølekasser.

Denne mulighed har vognmand Anders Sørensen, da også benyttet sig af. Der er således indbygget to rækker med møbelsurringer i henholdsvis 1,1 meter og 1,7 meters højde i begge sider. Det gør det muligt, at surre alt mulig gods fast.

Alu-woodkassen har også en rimelig isoleringsevne og når det er kombineret med et sandwichtag, som det er på Månedens Køretøj, har man en frostfri og kondensfri bokstrailer med gode anvendelsesmuligheder.

Normal opskrift

Traileren er helt normal med to længdevanger, tværgående sidevanger og er udstyret med to ni ton BPW aksler med tromlebremser og har bl.a. EBS-bremseanlæg.

I bagenden er traileren udstyret med en Dhollandia 2 ton lift med en 2000 mm stålplade.

Hele bagenden er lavet efter rigtig dansk opskrift med to trekammer baglygter og en reflekstrekant i hver side samt en midterprofil med to baklygter, to nummerpladelys og nummerpladen. Bunden er lavet som en omegaprofil med langsgående planker i hårdttræ.

Vigtige funktioner

Vigtige funktioner med hæve/sænkeventil, udløserhåndtag til bremser, prøvestudser m.v. er fornuftigt samlet i en gruppe, som sidder placeret lige foran akselsektion i venstre side. Cyklistværnet er konstrueret i en lakeret pladeprofil, som faktisk ser meget pæn ud. Traileren er et flot produkt, som såvel Skan-Trailer A/S og Fliegl bestemt godt kan være tilfredse med.

Der er nøjagtig det, der skal være, for at chaufførerne kan udføre transportopgaverne og traileren er tilpasset opgaven med at køre møbler. Det vil for eksempel ikke være nogen idé i, at traileren var udstyret med f.eks. tre aksler.

Data: Fliegl toakslet Boks Trailer Type:

SZS 340 / FLT234

Totalvægt:

34.000 kg.

Egenvægt ca:

7.200 kg.

Nyttelast ca:

26.800 kg.

Maks. koblingstryk:

16.000 kg.

Maks. akseltryk:

2 x 9.000 kg

Udv. Bredde:

2.550 mm

Udv. Højde:

4.000 mm

Udv. Længde:

13.850 mm

Koblingshøjde:

1.120 mm

Indv. Bredde:

2.480 mm

Indv. Højde ca:

2.650 mm

Chassis:

Opsvejst stål konstruktion med udskiftelig 2” kongetap, bagende forberedt for lift.

Støtteben:

Jost 24 t med 2 gear.

Aksler:

BPW Eco 9 ton aksler med tromlebremse

Hjul:

385/65 R 22.5

Affjedring:

Akselophæng med luftaffjedring med hæve/sænkefunktion.

Bremseanlæg:

2 leder med EBS-anlæg .

Standbremse:

MGM bremser

El-udstyr:

24 v DK-Udførelse, gule sidemarkeringslys, 2x7 polet stikdåse

Cyklistværn:

Elox- aluminium.

Bund:

Hårdtræ samlet med langsgående omega profiler.

Forsmæk:

20 mm AluWood.

Særlig beskyttelse:

270 mm sparkeplade

Sider:

20 mm Alu-Wood

Særlig beskyttelse:

270 mm Sparkeplade

Surringer:

2 rækker indfældet møbelsurringer 1.00 – 1.700 mm over bund.

Tag:

30 mm sandwich.

Bagramme:

Bagramme med topklap

Lift:

2.000 kg. Dhollandia med 2.000 mm stålplade

Lys i opbygning:

6 stk. lamper i taget, hvide positionslys på fronten samt røde positionslys i bagrammen.

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.881