23948sdkhjf

Tillidsmand bortvist berettiget

I en netop afsagt voldgiftskendelse blev bortvisningen af en skraldemand, der også var tillidsmand, kendt berettiget.

I en netop afsagt voldgiftskendelse blev bortvisningen af en skraldemand, der også var tillidsmand, kendt berettiget.



Dommeren i voldgiftsretten fandt, at tillidsmanden groft havde tilsidesat sine pligter overfor arbejdsgiveren ved at deltage i organiserede uregelmæssigheder. Det skriver ATL, førte sagen og vandt den, i sit nyhedsbrev.

Det var under sagen ubestridt, at tillidsmanden havde tømt en affaldscontainer ved en slagterforretning den 19. juni 2008 på en adresse, som lå uden for tillidsmandens distrikt og som ikke var omfattet af en tømningsaftale med den indklagede virksomhed.

Tillidsmanden forklarede under sagen, at der var tale om en vennetjeneste, som opstod under et privat ærinde i forretningen.

Opmanden fandt det ikke for tilstrækkeligt bevist, at det var tillidsmanden, der foretog en ny tømning det pågældende sted den 23. juni. Men opmanden fandt det imidlertid usandsynligt, at der ikke skulle være en sammenhæng mellem den erkendte tømning den 19. juni og den efterfølgende uretmæssige tømning den 23. juni, der blev foretaget af medarbejdere fra den indklagede virksomhed.

Opmanden fandt det således godtgjort, at der forelå organiserede tømninger hos pågældende slagter, der ikke havde aftale med den indklagede virksomhed, og at dette var i klar strid med renovationsoverenskomstens bestemmelse om forbud mod at mandskabet træffer private aftaler om bortkørsel af affald med vognmandens vogne. Det var dermed en alvorlig tilsidesættelse af ansættelsesforholdet.

På dette grundlag afviste opmanden tillidsmandens forklaring om, at det var en enkeltstående vennetjeneste, og han havde dermed groft tilsidesat sine pligter i henhold til ansættelsesforholdet, hvorfor en bortvisning var berettiget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062