Bagkofanger på køretøj i vogntog
Færdselsstyrelsen meddeler, at Detailforskrifter for Køretøjer 2009 vil indeholde følgende ændrede bestemmelser om køretøjer.
Færdselsstyrelsen meddeler, at Detailforskrifter for Køretøjer 2009 vil indeholde følgende ændrede bestemmelser om køretøjer.
Baggrunden for ændringen er, at der for nogle vogntogs vedkommende kan være behov for et større frirum mellem bagkofangeren (afskærmningen bagtil mod underkøring) og påhængskøretøjets trækstang f.eks. ved sammenkobling af to påhængskøretøjer i et modulvogntog.
Det nødvendige frirum kan skabes, ved at bagkofangeren forskydes eller svinges væk, så den ikke længere befinder sig i funktionsstillingen. Når køretøjet ikke længere indgår i et vogntog, skal bagkofangeren bringes tilbage i funktionsstillingen og fastlåses.