23948sdkhjf

Bedre trafiksikkerhed ved Nr. Søby

Vejdirektoratet forbedrer trafiksikkerheden på rute 26.

Vejdirektoratet forbedrer trafiksikkerheden på rute 26.



Det sker ved at lave en venstresvingsbane for den vestgående trafik, samtidig med, at der udføres dobbelte spærrelinjer før og efter krydset. Derudover vil der blive indført en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. ved krydset. Forbedringerne kommer som resultat af en trafikteknisk undersøgelse af strækningen.

- På grå strækninger sker der uforholdsmæssigt mange uheld, men de sker ikke på ét bestemt sted, og de kan derfor ikke betegnes som sorte pletter. Med de tiltag, der nu er besluttet, er det vores forventning, at antallet af bagendekollisioner, dvs. kollisioner, hvor en bil kører bag op i en anden bil, vil blive reduceret. Ligeledes forventer vi, at antallet af uheld forårsaget af for høj fart vil blive reduceret i krydset. Endelig vil forholdene for cyklister blive forbedret på stedet, da der bliver bedre oversigtsforhold i krydset samtidig med at bilisternes hastighed sænkes," siger projektleder Jan Luxenburger fra Vejcenter Midt- og Vestjylland.

Vejarbejdet kan i perioder komme til at påvirke afviklingen af trafikken gennem krydset, da skiltning og indsnævring af kørebaner sker efter behov.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062