23948sdkhjf

Finansminister ønsker ny infrastrukturkommission

Lars Løkke Rasmussen ønsker langsigtet vision for infrastruktur.

Lars Løkke Rasmussen ønsker langsigtet vision for infrastruktur.



Støvet har knapt lagt sig på Infrastrukturkommissionens 10 måneder gamle rapport, som nu danner grundlaget for regeringens længe ventede investeringsplan for infrastrukturen. Men finansminister Lars Løkke Rasmussen skal ifølge dagbladet Ingeniøren være klar til at nedsætte en ny infrastrukturkommission, der skal skue helt frem til 2050.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen sidder i spidsen for det regeringsudvalg, hvor syv ministre arbejder på at prioritere projekterne i regeringens investeringsplan for den danske infrastrukturområdet, der rækker frem til 2030.

- Allerede nu er der brug for at etablere et forum, der kan vurdere de samfundsøkonomiske implikationer af infrastrukturudviklingen i et perspektiv, som rækker videre frem end 2030, udtaler finansminister Lars Løkke Rasmussen ifølge Ingeniøren.

- En langsigtet infrastrukturkommission er en god forsikringspolice for fremtiden, men vi må ikke glemme de opgaver, som skal løses på kortere sigt, siger direktør Martin Aabak, Danske Speditører, i en kommentar til planerne.

- Desværre mangler vi præcise analyser af nogle af de behov, som investeringerne skal løse - især på godsområdet, hvor skibe, havne og jernbane er underbelyst, ligesom forbindelsen mellem dem og vejnettet. Lad os bruge nogle ressourcer på hurtigt at få disse ting opklaret, lad os derefter få bragt nogle investeringer på plads med henblik på horisonten år 2030 - og så bliver der tid bagefter til at fæste blikket på de fjerne horisonter, siger Martin Aabak.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062