23948sdkhjf

Dreamliner bliver i drømmeland

Boeings nye satsning 787 Dreamliner bliver på jorden indtil videre, efter den store flyfabrik udskyder jomfruflyvningen endnu engang.

Boeings nye satsning 787 Dreamliner bliver på jorden indtil videre, efter den store flyfabrik udskyder jomfruflyvningen endnu engang.



Dermed ligner introduktionen af det nye Boeing-flagskib mere og mere sagaen om ærkerivalen Airbus problembarn superjumboen A380, der led under store forsinkelser inden det første fly blev leveret for godt et år siden.

Boeing angiver den flere uger lange strejke, der lammede selskabets produktion indtil forleden, som hovedårsagen til den nye forsinkelse af Dreamliner-projektet, der egentligt skulle være gået på vingerne for første gang for mere end et år siden.

Boeing har – formentlig klog af skade efter striben af forsinkelser – ikke offentliggjort nogen nye tidsplaner for 787-projektet.

På billedet ses Dreamliner-prototypen ved den officielle ’Roll Out’ ceremoni i Seattle tidligere i år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062