23948sdkhjf

Seatruck fra Fredericia til Moss i Norge

Fredericia Shipping introducerer sammen med Seatruck Ferries Ltd ny RO/RO service mellem Danmark og Norge.

Fredericia Shipping introducerer sammen med Seatruck Ferries Ltd ny RO/RO service mellem Danmark og Norge.



RO/RO-ruten Fredericia-Moss åbner 5. januar 2009, hvor den første afgang fra Fredericia finder sted. Der tilbydes tre ugentlige afgange i hver retning med M/S Moondance, der har plads til 50 trailere.

Både chaufførledsagede og uledsagede trailere er velkommen på RO/RO-færgen, der kan håndterer både køle/fryse-trailere, farligt gods og containere, samt projektlaster.

Fredericia Shipping A/S er managing agent og står for den daglige kundekontakt, herunder rater, booking, kundeservice, salg og fakturering.

- Meget af trafikken mellem Danmark og Norge bliver i dag routet via det nordlige Jylland selvom lasten typisk skal til eller fra Trekantsområdet. Vores nye service vil spare hver trailere for ca. 500 kilometer per rundtur på det allerede overfyldte vejnet, udtaler adm. direktør Klaus G. Andersen, Fredericia Shipping.

Den nye rute bliver en ren godsrute, hvor godset ikke kommer til at konkurrere med personbiler – heller ikke i feriesæsonen.

Trekantsområdet-Oslofjorden

Hos Seatruck Ferries Ltd ser man et betydeligt potentiale i den nye rute.

- Vi har tilstræbt at tilfredsstille et voksende kundeønske om en direkte RO/RO trailerservice fra Oslofjordområdet til Trekantsområdet, der er Danmarks hurtigst voksende industri- og logistikområde. Samtidig byder servicen både på direkte baneforbindelse med Syd- og Centraleuropa via Taulov/Fredericia kombibaneterminal og direkte omladning til DFDS Baltic Bridge RO/RO service, siger adm. direktør Alistair Eagles, Seatruck Ferries Ltd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095