23948sdkhjf

Nyt skandinaviensvogntog til sønderjysk vognmand

Vognmand Esben Schultz Beck, der er indehaver af ESB Trans i Christiansfeld, har netop fået leveret et rigtig 6-akslet skandinaviensvogntog med faste kasser.

Vognmand Esben Schultz Beck, der er indehaver af ESB Trans i Christiansfeld, har netop fået leveret et rigtig 6-akslet skandinaviensvogntog med faste kasser.



Det nye vogntog består af en Scania R620 med en 620 hk V8 motor i en Euro 4 version med en Opticruise gearkasse.

Chassiset er udstyret med rigtig nordisk bogie med tvillingehjul, og den nye lastvogn har tilkoblet en ny 3-akslet DAPA påhængsvogn med langbogie.

Både forvogn og påhængsvogn er udstyret med Krone foldedørskølekasser, der er produceret på Krones danske produktionsanlæg i Hvam.

Til at holde temperaturen på godset i det korrekte niveau er der monteret en Carriere kølemaskine på begge kølekasser.

Vogntoget er lakeret hos Ingemann i Padborg og førerhuset er indvendig meget flot polsteret hos BJ Autopolstring i Padborg.

Salg og levering af den nye Scania er forestået fra Scania Biler A/S i Hammelev, hvor sælger Kim Lassen har stået for salget. Påhængsvognen og de to kølekasser med tilhørende kølemaskiner er solgt af Lars Asmussen fra Krone Skandinavien A/S i Aabenraa.

ESB Trans, der råder over 7 godskørselstilladelser og 6 fællesskabstilladelser, har sat det nye vogntog i trafik på Norge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157