23948sdkhjf

Scania Biler indgår serviceaftale med HMK

1. november overtager aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S service- og reklamationsansvaret for HMK’s tank-, trailer- og specialprodukter i det meste af Danmark.

1. november overtager aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S service- og reklamationsansvaret for HMK’s tank-, trailer- og specialprodukter i det meste af Danmark.



Aftalen mellem Scania Biler og HMK gælder for hele Danmark bortset fra på HMK’s hjemmebande i Nordjylland, hvor HMK’s afdelinger i Ålborg og Hjørring fortsat vil have ansvaret for service og reklamationsarbejde.

Med aftalen overtager Scania Biler HMK’s nuværende serviceanlæg i henholdsvis Fredericia og Greve ved København, ligesom de nuværende medarbejdere følger med til Scania Biler.

HMK’s servicechef Peter Kolind fortsætter som ansvarlig for HMK’s eftermarkedsaktiviteter, så det vil derfor være ”business as usual” for HMK’s kunder.

- Hos HMK ønsker vi at fokusere endnu mere på udvikling og produktion af vores specialer, som er olie- og benzintankbiler i aluminium, ”multispace” specialtrailere i glasfiber, tankcontainere samt nicheprodukter til bl.a. Forsvaret, siger han.

- Ved at outsource det meste af servicearbejdet til Scania Biler kan vi fokusere mere på vores kerneområder, og ved at beholde serviceafdelingerne i Ålborg og Hjørring vil vi samtidig bevare ekspertise og kundenærhed på servicesiden, siger Peer Mørk, der betegner serviceaftalen med Scania Biler, som en klar fordel for kunderne:

- Scania Biler er en meget stor spiller på det danske lastbilmarked med kompetence i servicering af tunge køretøjer. I kraft af vagtbredskab på alle Scania Bilers 17 lastbilanlæg spredt over det meste af landet samt HMK’s egen nødserviceberedskab i Ålborg og Hjørring vil kunderne opleve større opbakning i tilfælde af nedbrud, fastslår Peer Mørk.

One Stop Shop

Hos Scania Biler er servicedirektør Jens Egeskov også meget tilfreds med aftalen:

- Aftalen med HMK er en meget velkommen udvidelse af vores servicetilbud til den danske transportbranche. Hos Scania Biler satser vi målrettet på at udbygge vores ”One Stop Shopping”-koncept til transportbranchen, og HMK-aftalen er et vigtigt skridt i den retning, siger han.

Jens Egeskov glæder sig desuden over, at HMK’s servicemedarbejdere fremover bliver en del af Scania Bilers team:

- Vi får nogle nye og meget dygtige kolleger, som er med til at styrke vores kompetencer og forøge vores kapacitet inden indenfor servicering af bl.a. tankbilsudstyr, specialopbygninger og hydraulik. Det vil helt sikkert styrke Scania Bilers position inden for disse områder, fastslår han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062