23948sdkhjf

Nordsverige tiltrækker fragt

Tiltag: Det myldrer med fragtfly i Sverige – og nu kommer der snart flere til.

Tiltag: Det myldrer med fragtfly i Sverige – og nu kommer der snart flere til.



Af Herbert Nielsen

Et nyt svensk fragt-tiltag er hverken baseret i Stockholm, Göteborg eller Malmö – men derimod helt oppe i Nordkalotten, nærmere bestemt i Luleaa, hvor Kallax Lufthavn i mere end 10 år har ligget klar til det store ryk som fragt-lufthavn.

Stat og kommune postede dengang millioner i en udbygning og opgradering af Kallax Lufthavn, der var udset til en betydningsfuld position som ”Nordens Anchorage” – en slags ”tankstation” for fragtfly på ruter mellem Europa og Asien via de nye arktiske flyruter gennem russisk luftrum. Luftruter med stort potentiale for kortere flyvetider langs de mest fordelagtige storcirkler over øde strækninger.

Det gik bare aldrig som spået af blandt andre den legendariske dansker, Robert Arendal, der var en af hovedkræfterne bag konceptet Kallax Cargo. Dels varede det længe, før luftruterne faktisk blev åbnet. Dels er der stadig i dag store uløste spørgsmål om betaling for overflyvning gennem russisk luftrum – og dels mellemlander fragtfly ikke mere end højst nødvendigt. Og Luleaa har åbenbart ikke den store tiltrækningskraft.

Laks med Cathay

Og dog: nu står nye energiske kræfter i Kallax Cargo klar til at lancere eksport-flyvninger fra Nordkalotten til Asien. Nærmere bestemt til Hong Kong med Cathay Pacific Cargo, der i første omgang vil operere én ugentlig flyvning med Boeing 747-400F fragtfly.

Bag den nye forretningside står interesser i Norge, Sverige og Finland. Fælles for dem er, at de alle har for langt fra deres nordlige lokaliteter til de respektive hovedlufthavne i de tre lande. Derimod har de let ved at samle deres gods i Luleaa for videretransport til Asien.

Først og fremmest er det den norske laks, der strømmer ind: Norge sender årligt godt 60.000 tons laks ad luftvejen til de store markeder i Kina, Japan, Taiwan, Hong Kong og en række andre lande i Asien/Stillehavsregionen.

Ikke alle 60.000 tons skal naturligvis ad den vej – men en stor del skal, og de kan spare 12 timer på landevejen fra Nordnorge til Oslo ved i stedet at køre nogle timer til Luleaa. Tilsvarende er der mange mindre og mellemstore eksportvirksomheder i Nordsverige og i Nordfinland – og de vil få fælles glæde af det nye projekt.

Efter sigende er det forsinkelser med levering af nye fragtfly fra strejkeramte Boeing, der holder projektet tilbage. Men det ventes, at starten på den nye rute vil gå i begyndelsen af 2009.

Cathay Pacific Cargo opererer allerede i dag i Stockholm med tre ugentlige flyvninger til Hong Kong. Denne service fortsætter uantastet, når Kallax kommer op at stå.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062