23948sdkhjf

Andet masterhold på skolebænken

Næste hold: Ni nye studerende er startet på den maritime masteruddannelse fra Syddansk Universitet.

Næste hold: Ni nye studerende er startet på den maritime masteruddannelse fra Syddansk Universitet.



Det første hold på den nye masteruddannelse i Transport og Maritim Management under Institut for Maritim Forskning i Esbjerg afsluttede den toårige masteruddannelse i sommers Nu er andet hold på ni studerende i fuld gang med studiet.

Andet hold skal omtrent følge den samme uddannelsesplan som forgængerne.

Der undervises blandt andet i innovation og forretningsudvikling, supply chain management, international økonomi og human ressource management. Den toårige masteruddannelse, der er fordelt på fire semestre, er modulopbygget med både obligatoriske og valgfrie fagmoduler. De studerende – der skal passe et fuldtidsjob ved siden af uddannelsen – skal typisk bruge 20 timer ugentligt på uddannelsen. Hvert semester afsluttes med et semesterprojekt og uddannelsen afsluttes med en masterafhandling.

De studerende på det nye hold – der også denne gang for en stor dels vedkommende har en skibsfører- eller maskinmestereksamen i bagagen – kommer primært fra shipping- og havnesektoren. I modsætning til første hold, der brugte en uge på at besøge søfartsorganstioner og virksomheder i London, så skal det nye hold en uge til Rotterdam. På Institut for Maritim Forskning og Innovation i Esbjerg er man glad for at det er lykkedes at stable andet master-hold på benene. Men instituttet ønsker ikke bare flere studerende, men også en bredere rekrutteringsbase.

- Der er en stor overvægt med maritim officersuddannelse og de fleste er i dag beskæftiget i shipping- og havnesektoren. Vi vil meget gerne tiltrække flere eksempelvis shippinguddannede, siger lektor Maria Anne Wagtmann.

Hun erkender, at den merkantile uddannelsesbaggrund som præger shipping og speditørbranchen kan udgøre en mental barriere for springet til akademisk uddannelse.

- Hvis man eksempelvis har en HD eller tilsvarende, så er man faktisk godt rustet til at søge ind. Vi gennemfører også optagelsesprøver og interviews med ansøgere, der har andre uddannelser, end dem som kræves for at kunne komme direkte ind. På denne måde kan vi bedømme om de er egnede og har den fornødne faglige kunnen til at kunne optages alligevel. Vi rådgiver også interesserede om, hvordan de kan eventuelt kan opkvalificere sig, hvis det er nødvendigt, siger Maria Anne Wagtmann.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062