23948sdkhjf

Lastvognschauffører på skolebænken

DUC: Styring af hele logistikken bag virksomhedernes efteruddannelse.

DUC: Styring af hele logistikken bag virksomhedernes efteruddannelse.



Af Lars Lassen

EU har i år indført en række krav til uddannelsen af nye lastvogns- og buschauffører for at højne standarden for chauffører i hele EU. Samtidig er det bestemt, at alle bus- og lastvognschauffører skal have genopfrisket deres viden og kunne hvert femte år af hensyn til trafiksikkerheden. Den lovpligtige fem dage lange efteruddannelse blev allerede et krav for buschauffører i september i år og fra 10. september 2009 følger lastvognschaufførerne trop. Kravet gælder både nuværende og nye chauffører.

Fem dage

Den lovpligtige efteruddannelse varer 5 dage. Her er tre afsat til obligatoriske fag (nye trafikregler, regler for arbejdstid, køre-/hviletid, transportlovgivning, førstehjælp, defensiv- og energirigtig kørsel).

De sidste to dage kan der vælges imellem en række forskellige kurser.

- Der er mange chauffører og vognmænd, som er lidt irriteret over det her. Men det er faktisk også en mulighed for at målrette efteruddannelsen til firmaet behov. Vi vil tilbyde en række brancherettede 5-dages pakker. Det kan eksempelvis være international godstransport, indenrigs distribution eller tankvognskørsel. Men hvis virksomhederne har særlige behov, så skal de bare kontakte os, så sammensætter vi et kursus, som passer, siger Karsten F. Mathiesen.

Trinvis indførelse

Færdselsstyrelsen har skønnet, at i alt 76.000 chauffører skal tilbage på skolebænken. En voldsom mundfuld for uddannelsessystemet og derfor har styrelsen opstillet et skema for en gradvis opdatering af bestanden af danske lastvognschauffører. Hvis ikke chaufføren har gennemført sin efteruddannelse inden for fristen vil politiet udstede et kørselsforbud, hvis chaufføren bliver stoppet. Politiet vil samtidig ”belønne” forseelsen med en bøde for at udføre erhvervsmæssig kørsel uden at have chaufføruddannelsesbevis.

Reglerne forpligter også transportvirksomhederne til at sikre, at deres chauffører er i besiddelse af et gyldigt chaufføruddannelsesbevis. Derfor er vognmænd og andre transportvirksomheder også tvunget til at tage efteruddannelseskravet alvorligt.

- En vognmand med 3-5 chauffører kan sagtens holde styr på, hvornår medarbejderne skal på kursus. Men det bliver hurtigt ganske kompliceret og derfor tilbyder vi kunderne, at holde styr på hele deres efteruddannelseslogistik, siger direktør Karsten F. Mathiesen, DUC-Transport.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125