23948sdkhjf

Første hold tankvognselever færdige

Uddannet: EUC Lillebælt har netop afsluttet svendeprøver for de første tankvognschauffører.

Uddannet: EUC Lillebælt har netop afsluttet svendeprøver for de første tankvognschauffører.



EUC Lillebælt har som den første og eneste skole afviklet et hold bestående af udelukkende tankvognselever.

Grunden til dette tiltag er, at det har vist sig meget svært for tankvognschauffører, at begå sig til en traditionel svendeprøve, hvor de kan risikere at trække en fragtmandsprøve eller kranprøve, som normalt ikke er det arbejdsområde de beskæftiger sig med.

Det netop afsluttede prøver har været utraditionelle, forstået på den måde, at prøverne er blevet aflagt i virksomhedernes egne biler. De praktiske prøver blev desuden afviklet i samarbejde med virksomhederne, som arrangerede en normal aflæsning, der afspejlede chaufførens hverdag.

Fire af lærlingene kom fra benzin og olieselskabet OK og en lærling fra benzin og olietransportør Logidan.

Til at bedømme lærlingenes præstationer havde skolen to 2 censorer fra Statoil - tillidsmand og chauffør Kenneth Bruun samt coach Jørn Stensberg Petersen.

Udover at blive vurderet på de praktiske færdigheder blev lærlingene også vurderet ud fra deres viden om køretøjet, sikkerhedsudstyr og de dokumenter, der er nødvendige for at kunne udføre en transport.

Lærere og censorer var meget imponerede over den måde som lærlingene tacklede opgaverne på. Arbejdsopgaverne blev udført meget kyndigt og med en ro, der kendetegner den dygtige chauffør, oplyser skolen. Derfor faldt der også topkarakter til flere af lærlingene - selvom der var nerver på spil hos lærlingene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078