23948sdkhjf

Langt om længe

Det har været en hård fødsel, at få modulvogntogene på de danske veje.

Det har været en hård fødsel, at få modulvogntogene på de danske veje.



Af Gwyn Nissen

Men nu kommer de – langt om længe. Premieredagen bliver den 24. i denne måned.

Allerede inden forsøget er sat i gang, har transportbranchen efterlyst fleksibilitet, udvidelse af vejnettet og der er i det hele taget mange andre konstruktive forslag.

Nu skal man huske på, at der er tale om et forsøg – og ikke om at lukke op for posen (læs: hele vejnettet). Et forsøg indebærer netop, at man gør sig nogle tanker og erfaringer og ud fra disse drager nogle læringspunkter.

Branchen har helt klart fokus på de positive sider af forsøget: Sparede kilometer, færre omkostninger, mindre CO2-udslip og færre lastbiler på vejene.

Men der hersker næppe nogen tvivl om, at modstanderne vil overvåge forsøget og vil slå til som høge, når blot der er det mindste, at komme efter.

Branchen gør derfor fornuftig i at uddanne de chauffører, der skal køre modulvogntog. Ikke fordi de ikke kan køre lastbil, men fordi der bliver ekstra fokus på de lange lastbiler, og fordi det godt kan blive et pres at sidde bag rattet på et modulvogntog.

Så må man blot håbe, at den efterlyste fleksibilitet kan indarbejdes undervejs, hvis det viser sig, at der er åbenlyse fordele – for eksempel af miljømæssig karakter – ved at åbne op for et større vejnet.

Det er i sidste ende et politisk spørgsmål og afhænger helt af, hvordan modulvogntogene – eller kæmperne, som modstanderne kalder dem – gebærder sig i trafikken.

Der er allerede læringspunkter at hente i optaktsfasen til forsøget. Vejdirektoratet har været længe om at spille ud med premieredatoen og set fra et københavnsk skrivebord, kan det måske være lige meget om modulvogntogene skal køre den ene eller den anden dag i november.

Men over alt i hele landet sidder professionelle leverandører, speditører og vognmænd, der efter bedste evne har prøvet at forberede sig på forsøget. Og de har længe følt, at de tastede sig frem i blinde.

Derfor må Vejdirektoratet godt være tidligere ude, når de skal melde klar til forsøgets næste fase.

Men lad os nu lige få de første modulvogntog ud at køre.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094