23948sdkhjf

DFDS og Polferries samarbejder

DFDS og Polferries slår kræfterne sammen på Polen-Sverige. 1. november chartrer DFDS det kombinerede passager- og fragtskib Wawel af det polske rederi Polferries/PZB.

DFDS og Polferries slår kræfterne sammen på Polen-Sverige. 1. november chartrer DFDS det kombinerede passager- og fragtskib Wawel af det polske rederi Polferries/PZB.



De to selskaber har samtidig indgået en managementaftale, som indebærer, at skibet vil fortsætte sin nuværende sejlads mellem Swinoujscie i Polen og Ystad i Sverige. Skibet vil også fortsat blive drevet af Polferries med nuværende besætning, fartplaner og under Polferries navn.

Wawel kan medtage 1000 passagerer og har 1490 banemeter fragtkapacitet på vogndækket.

- DFDS har et tæt rutenet i Østersøen, men ingen ruter til Polen, og det er derfor en stor glæde for os, at vi med denne samarbejdstale med en erfaren polsk operatør får kontakt til det store polske transportmarked, siger direktør Peder Gellert, DFDS A/S. DFDS A/S med hovedkontor i København driver 60 fragt- og passagerskibe i Østersøen, Nordsøen samt til Irland.

I Østersøen driver DFDS ruterne Karlshamn-Klaipeda, Kiel-Klaipeda, Lübeck-Riga, Fredericia-København-Klaipeda, Sassnitz-Baltijsk (Kaliningrad) / Klaipeda og Kiel-Skt. Petersborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065