Lufthansa skuffer
Lufthansa fik kun et overskud på 149 millioner euro i årets første ni måneder.
Lufthansa fik kun et overskud på 149 millioner euro i årets første ni måneder.
Det er 551 millioner euro – eller 4,1 milliard kroner – lavere end samme periode i fjor. Aktieanalytikernes havde forventet et overskud på omkring 350 mio. euro.
Lufthansa sænker sine forventninger til hele 2008 til et driftsoverskud på 1,1 mia. euro. Det er de høje brændstofudgifter, der ligger bag dykket.
Det østrigske selskab Austrian Airlines (AUA) havde i årets første ni måneder et underskud på 65,1 mio. euro – mod et overskud i samme periode i fjor på 20,6 mio. euro. AUA forventer for hele årets et underskud i omegnen af 100-125 mio. euro.