23948sdkhjf

Forurening skylles væk

Ny PhD-viden kan være med til at nedbringe forurening fra motorvejene.

Ny PhD-viden kan være med til at nedbringe forurening fra motorvejene.



En del af bilernes forurening på motorvejene skylles væk af regn og havner i store bassiner. Op imod 80 procent af forureningen bliver i dag således fjernet via bassinerne. Men det kan godt gøres endnu bedre.

Det viser en afhandling som PhD-studerende Thomas Ruby Bentzen fra Aalborg Universitet har lavet i samarbejde med Vejdirektoratet.

Alle motorveje er udstyret med et afvandingsanlæg, der består af en række rør under og ved siden af vejen samt opsamlingsbassiner. Regnvandet tager en række små forurenende partikler som eksempelvis forbrændingsprodukter, gummi (fra dæk), rust, olie og sprinklervæske med sig på vejen til bassinerne.

Med sit PhD-projekt har Thomas Ruby Bentzen gjort det muligt at beregne, hvor meget forurening, der kommer fra en konkret motorvej. Opsamlingsbassinerne fjerner cirka 80 procent af forureningen, men med Thomas Ruby Bentzens forsøg er det muligt at gøre det endnu bedre. Det kan ske ved at ændre læ-forholdene og bassinernes udformning.

Vejdirektoratet vil især bruge den nye viden fremadrettet, når der skal bygges nye motorveje eller udvides eksisterende strækninger, fortæller souschef i Vejdirektoratets Anlægsområde, Erik Birk Madsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079