23948sdkhjf

Nyt tankvognstog til sydjysk transportfirma

Det sydjyske transportfirma Niels Pagh Transport A/S i Vejen, fik forleden leveret et komplet nyt tankvognstog.

Det sydjyske transportfirma Niels Pagh Transport A/S i Vejen, fik forleden leveret et komplet nyt tankvognstog.



Det nye vogntog består af en treakslet DAF med en tilhørende treakslet VM Tarm-tanksættevogn. Den nye DAF er af typen XF105.460 SSC udstyret med en 460 hk Euro 5 motor.

Fra fabrikken er den nye vogn bl.a. udstyret med 2x2 akkumulatorer således, at der er en kreds alene til startfunktion og en kreds til diverse ekstraudstyr. Det er en god løsning, for såvel vognmanden som chaufføren. Chaufføren kan nemlig bare bruge los til TV/DVD/kaffemaskine/køleskab/hyttevarmer etc., mens startfunktion takket være sin egen strømkreds altid vil være klar til afgang. De ekstra akkumulatorer er fornuftigt placeret inde under den venstre side af sovekabinen.

Vognens opbygning omfatter en luftforskydelig skammel og en Vmax1 Oliefri Lamelkompressor, der ved et arbejdstryk på 2,5 bar giver 145 m3 luft i timen. Kompressoranlægget er leveret og monteret af Fredericia Tankvognsudstyr. Den totale opbygning med lakering og flotte indvendige polstring af førerhuset, er forestået af PM Lastvognsservice A/S i Hedensted.

Den nye tanksættevogn er en VM Tarm 33.000 liters tryktanksættevogn, der er konstrueret i syrefast stål.

DAF trækkeren med tilhørende opbygning er leveret af Lastbilmægleren i Børkop, mens den nye tanksættevogn er leveret af VM Tarm A/S i Tarm, hvor Michael Søndergaard har stået for salget. Hos Niels Pagh Transport A/S ser direktør Preben Jørgensen optimistisk på fremtiden. Virksomheden, der nærmer sig sit 50 års jubilæet, har i øjeblikket flere nye og miljøvenlige lastvogne i ordre til leveringen i løbet af det næste halvår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08