23948sdkhjf

EU tvinger kommuner til grønne bilindkøb

Kommunale renovationsbiler og andre tunge og lette køretøjer skal fremover være miljøvenlige.

Kommunale renovationsbiler og andre tunge og lette køretøjer skal fremover være miljøvenlige.



Det kræver et ny EU-direktiv, der tvinger alle offentlige myndigheder til at indregne et køretøjs miljø- og klimaomkostning i budgettet for hele køretøjets levetid, når de indkøber person- og varevogne, busser og lastvogne.

Direktivet er netop blevet vedtaget i EU-parlamentet

Dan Jørgensen, som har været pennefører for hele EU-parlamentet på kompromiset, siger:

- Jeg glad og stolt. I dag sikrer vi at alle kommuner og regioner rundt omkring i Europa fra Assens til Athen tvinges til at tage hensyn til miljøet når de køber busser, skraldevogne og andre køretøjer.

Dan Jørgensen fremhæver, at specielt et land som Danmark har brug for denne type lovgivning.

- Luftkvaliteten i danske byer er alt for dårlig, og tusindvis af mennesker lider af luftvejs- og lungelidelser som følge af blandt andet partikelforurening fra biler og busser. Regeringen har ikke gjort noget. Nu tvinger EU det offentlige Danmark til at reagere.

Ifølge de nye regler skal udbudsmaterialer for alle offentlige indkøb i fremtiden ikke bare oplyse om selve indkøbsprisen på køretøjet, men også tage højde for de de samlede samfundsmæssige omkostninger af energiforbrug, CO2-udledning og luftforurening for hele køretøjets levetid.

Aftalen, der på forhånd er godkendt af ministerrådet, vil træde i kraft umiddelbart og vil allerede fra 2010 være virksom i kommuner og regioner over hele Europa.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064