23948sdkhjf

Ny forundersøgelse af Rute 23-udbygning

Vejdirektoratet offentliggør i dag en forundersøgelse for udbygning af Rute 23 - også kaldet Skovvejen - mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg.

Vejdirektoratet offentliggør i dag en forundersøgelse for udbygning af Rute 23 - også kaldet Skovvejen - mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg.



Den nye forundersøgelse er formentlig nedslående læsning for dem, der havde håbet på at strækningen udbygges til motorvej. Transportminister Lars Barfod har i en kommentar givet et kraftigt fingerpeg om, at regningen formentlig er for dyr.

- Jeg synes, det er positivt, at vi nu har fået en samlet analyse, der stiller skarpt på strækningen mellem Holbæk og Kalundborg. Vi har fået større klarhed over, hvad det vil koste at gennemføre en omfattende opgradering af hele strækningen til motortrafikvej eller motorvej. Det står nu også klart, at en opgradering af hele strækningen i givet fald vil koste mange penge. Samtidig fremgår det, at den samfundsøkonomiske nytteværdi jo ikke er imponerende for projektet som helhed, udtaler Lars Barfod.

Han erkender, at der er behov for forbedringer på strækningen, men vil undersøge billigere alternativer.

- Jeg lægger vægt på, at vi forsøger at gøre en indsats for at forbedre denne strækning, men det er klart, at vi skal prioritere mellem rigtigt mange projekter, og jeg vil derfor gerne undgå at stå i en situation, hvor vi tvinges til at skulle tage stilling til alt eller intet.

Jeg synes derfor som supplement til forundersøgelsen, at det vil være en god idé, at vi får belyst mulighederne for alternativer for forbedringer på dele af strækningen. Derfor vil jeg bede Vejdirektoratet om at se på mulighederne for at foretage forbedringer på særligt relevante strækninger eller eventuelt opdele en opgradering af strækningen i etaper. Samtidig synes jeg, det vil være en god idé, at Vejdirektoratet undersøger nærmere, om intelligente transportsystemer (ITS) kan være en del af løsningen på en eller flere delstrækninger, siger Lars Barfod.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094