23948sdkhjf

Parlamentarisk lup på modulvogntog

Enhedslistens folketingsmedlem Per Clausen ligger op til månedlig afrapportering om det danske modulvogntogsforsøg.

Enhedslistens folketingsmedlem Per Clausen ligger op til månedlig afrapportering om det danske modulvogntogsforsøg.



Det fremgår af den seneste klynge af ministerspørgsmål fra det modulvogntogskritiske folketingsmedlem.

Per Clausen beder transportministeren oplyse om den følgegruppe, der skal overvåge forsøget med modullastbiler, har inspiceret de veje og øvrige infrastrukturer, der indgår i forsøget, med henblik på om disse er i stand til at kunne befærdes med modullastbilerne. Såfremt følgegruppen endnu ikke har inspiceret de veje og øvrige infrastrukturer, der indgår i forsøget, bedes ministeren oplyse hvornår dette ventes at finde sted, spørger Per Clausen, der tydeligvis fisker efter en grund til yderligere forsinkelse af modulvogntogsforsøget, der nu først forventes at gå i luften i slutningen af november.

Endelig beder Per Clausen ministeren sikre, at Folketingets Trafikudvalg tilsendes en månedlig rapport fra den følgegruppe, der skal overvåge forsøget med modullastbiler.

Kæp i hjulet

Et krav, der vil tvinge følgegruppen til løbende og arbejdskrævende afrapportering.

Det vil sikre trafikudvalget tæt indsigt i modulvogntogsforsøgets gang.

Transport-Tidende vurderer, at en så tæt politisk screening af modulvogntogsforsøget er uheldig.

Det vil ikke bare sikre modstandere af modulvogntogsforsøget friske forsyninger med ammunition, fordi de problemer, der nødvendigvis dukker op i en sådan forsøgsfase frit kan problematiseres.

Eksempelvis kan enkeltepisoder som trafikuheld, der involverer modulvogntog gøres til genstand for en mere eller mindre saglig debat.

Det nærsynede perspektiv på forsøget risikerer også, at fjerne fokus fra de overordnede resultater af forsøget, når det gælder trængsel, trafiksikkerhed, miljø og vognmændenes økonomi i forbindelse med modulvogntogsforsøget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063