Bortvist salgschef slap for at betale konventionalbod.

Den danske aftalelov indeholder en række regler, hvis formål det - groft sagt - er at sørge for, at den lidt for kloge ikke narrer den mindre kloge (der normalt med en lidt pænere betegnelse kaldes den beskyttelsesværdige part).

Disse regler handler om tvang, svig og udnyttelse og herudover findes der i § 36 en såkaldt generalklausul, som domstolene kan anvende, hvis ingen af de andre regler giver mening.

Yderligere findes der i § 38 en bestemmelse, som først og fremmest har til hensigt at indskrænke aftaler af konkurrencebegrænsende karakter, eksempelvis konkurrence- og kundeklausuler, som påtages af ansatte eller måske af sælgere af en virksomhed.

§ 38, stk. 1 har følgende ordlyd: ”Har nogen forpligtet sig til, at han af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan, er vedtagelsen ikke bindende for ham, forsåvidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet for at værne imod konkurrence eller på urimelig måde indskrænker den forpligtedes adgang til erhverv. I sidstnævnte henseende skal hensyn tages også til den interesse, den berettigede har i, at vedtagelsen efterkommes.”

Som man kan se, er stk. 1 en lidt mere generel regel, hvorimod stk. 2 har til hensigt at beskytte ansatte medarbejdere og dermed i en vis forstand at supplere reglerne i funktionærloven om ligeledes kunde- og konkurrenceklausuler. Disse regler har jeg tidligere omtalt her i Danmarks Transporttidende.

Stk. 2 har følgende ordlyd: ”Har nogen, der er ansat i en forretning eller anden virksomhed, overfor dennes indehaver påtaget sig en forpligtelse af det ovenfor angivne indhold, som skal gælde efter ansættelsens ophør, bliver forpligtelsen uvirksom, hvis han opsiges eller afskediges uden at have givet rimelig anledning dertil, eller han selv fratræder sin stilling, og indehaverens undladelse af at opfylde sine forpligtelser har givet ham gyldig grund dertil.”

Den følgende sag, hvor Sø- og Handelsretten for nylig afsagde dom, blev oprindeligt anlagt af en fiskeeksportørvirksomhed (Virksomheden), der var af den opfattelse, at en opsagt og senere bortvist salgschef (Salgschefen) havde overtrådt en ansættelseskontrakt, indeholdende både en konkurrence- og en kundeklausul.

Salgschefen havde efter Virksomhedens opfattelse taget kontakt til Virksomhedens samarbejdspartnere og leverandører for på vegne af sin egen nyetablerede virksomhed at indgå aftale med disse. Vel og mærke på et tidspunkt, hvor han stadig var ansat i Virksomheden. Derfor gjorde Virksomheden gældende, at Salgschefen skulle betale en bod på 357.000 kroner.

Salgschefen på sin side nedlagte påstand om frifindelse og krævede tværtimod godt kr. 181.000, svarende til hans løn fra den 9. juni 2007, hvor han blev bortvist, til 30. august samme år, hvor han skulle have været fratrådt i henhold til kontrakten.

Et interessant element i sagen var, at Salgschefens computer blev afleveret i forbindelse med fratrædelsen, og at computerens indhold vel som forventet gav Virksomheden en ikke ubetydelig mængde af ammunition.

Salgschefen blev den 17. marts 2006 ansat i Virksomheden som sales manager for salgsafdelingen Østeuropa. I kontrakten var indeholdt følgende konkurrence- og kundeklausul:

”4.1. Opsiger funktionæren sin stilling i firmaet, uden at dette er begrundet i firmaets misligholdelse af ansættelseskontrakten, eller bliver funktionæren opsagt af firmaet under omstændigheder, hvorved funktionæren selv har givet firmaet rimelig grund til opsigelsen, er funktionæren i 12 måneder efter ansættelsesforholdets endelige ophør uberettiget til noget sted - direkte eller indirekte - at være beskæftiget eller interesseret i nogen virksomhed, som ved produktion, forhandling eller på anden måde driver konkurrerende virksomhed med selskabet.

4.3. Ved endeligt ophør i § 4.1. og fratrædelse i § 4.5. forstås opsigelsesperiodens udløb, såfremt funktionæren modtager løn i opsigelsesperioden, uanset funktionæren faktisk er fratrådt forinden.

4.8. Under de samme omstændigheder, som nævnt i § 4.1. er funktionæren i 12 måneder efter ansættelsesforholdets endelige ophør uberettiget til at tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte til at have erhvervsmæssig kontakt med firmaets kunder og andre forretningsmæssige forbindelser, som funktionæren selv har haft kontakt med indenfor de seneste 18 måneder før fratrædelse …

4.9. Vedrørende definitionen af endeligt ophør henvises til § 4.3.

4.13. Overtrædelse af kunde- og/eller konkurrenceklausulen medfører - foruden sædvanligt erstatningsansvar - en konventionalbod svarende til 6 måneders løn med tillæg af et beløb svarende til det beløb, som er udbetalt i kompensation for konkurrenceklausulen forud for overtrædelsen, for hver gang en af klausulerne overtrædes.”

Efter godt et års tid ansættelse blev Salgschefen opsagt den 31. maj med sidste arbejdsdag den 31. august 2007. Opsigelsen var begrundet i selskabets økonomiske situation.

I forbindelse med opsigelsen udleverede Salgschefen sin arbejdscomputer til Virksomheden og fik udleveret en bærbar pc til privat brug.

De mails, der indkom i mailboksen på den afleverede computer, blev læst af Virksomhedens direktør (Direktøren) i det omfang han skønnede dem arbejdsrelevante.

I dagene efter opsigelsen indkom bl.a. en mail dateret 1. juni 2007, der viste, at Salgschefen anmodede en navngiven person om at sende en ordrebekræftelse, som Salgschefen tidligere havde sendt på vegne Virksomheden, samt mail fra et andet firma, hvoraf fremgik, at Salgschefen anmodede dette firma om at sende et tilbud, som han dagen før havde afgivet på vegne af Virksomheden.

Endvidere fremgik det af den fremlagte mailkorrespondance, at Salgschefen havde kontakt til et firma i Malaysia med håb om fremtidigt samarbejde samt et firma XX.

I mailen til XX anmodede Salgschefen dette firma om at sende materiale til hans privatadresse og tilføjede: ”Please also keep it confidential - as only you (XX) and me (navnet på Salgschefens nye firma) should know about it.”

Mailen var underskrevet med navnet på Salgschefens nye firma.

Salgschefen korresponderede endvidere med et tysk firma og et russisk firma, som han bl.a. anmodede om at kontakte ham på hans privat- eller mobiltelefon og om, at samtalerne blev hemmeligholdt.

Det fremgik under sagen, at de e-mails, der blev fremsendt til Salgschefens personlige mailadresse, blev videresendt til hans arbejdsmailboks.

På baggrund af de mails, som indkom på arbejdscomputeren, besluttede Virksomheden at bortvise Salgschefen, hvilket blev meddelt ham ved brev af 8. juni 2007.

Tre dage efter, at Salgschefen var blevet bortvist, havde han et møde med Virksomhedens konkurrent, der bl.a. refererede følgende fra mødet:

Planen/forslaget:

- Du starter som agent

- Efter udløb af din kundeklausul-periode - dag 1 - registrerer du (Salgschefens nye firma) . . .

Business nu:

- De handler som kan køres igennem nu, af Konkurrenten - køres igennem

- Du laver al korrespondance/tilbud på vores papir, sender det til mig og fortæller mig alt hvad jeg skal/bør vide.

Da sagen kom for retten, forklarede Direktøren for Virksomheden, at Salgschefen blev opsagt, idet Virksomheden var kommet dårligt ud af de forudgående fire måneder uden udsigt til forbedring.

De omstrukturerede, så Østeuropa lå på et mindre niveau. Salgschefen blev bedt om at holde sig hjemme og stå til rådighed, hvis der var noget. De beholdt arbejdscomputeren, idet det er den, som alle informationer om kunder ligger på. Mobiltelefonen fik han lov til at beholde, så de kunne komme i kontakt med ham.

Vidnet sagde ikke i forbindelse med opsigelsen, at det var ligegyldigt med klausulerne. Salgschefen sagde, at hans egen computer ikke virkede, og at han havde brug for en, så han kunne skrive ansøgninger, hvorfor de gav ham en laptop med. Det var en ubehagelig situation, og de forsøger altid at hjælpe medarbejderen hermed.

Efter at de havde sendt Salgschefen hjem, tjekkede de, om der kom mail ind fra kunder, og de så, at der også kom de ovenfor omtalte mails.

Der var også private mails om fodbold m.v. - det var en skov af mails, som kom ind. De private mails åbnede de ikke.

De mails, som er fremlagt i sagen, blev åbnet, fordi Virksomheden kunne se, at de var firmarelaterede, idet de var fra samarbejdspartnere. Direktøren forklarede om de kunder og samarbejdspartnere, som Salgschefen havde kontaktet, at disse var hhv. indkøberen hos et firma i Slovakiet, flere kunder og en leverandør, hvor Salgschefen under ansættelsen var ved at opbygge et samarbejde, og han havde været i Malaysia på besøg hos den pågældende.

De andre mails var fra Virksomhedens samhandelspartner i Tyskland, henholdsvis fra en kunde, konkurrent og kollega. De tog kontakt til deres advokat, og reaktionen var en bortvisning af Salgschefen på grund af konkurrence og illoyal optræden.

Sø- og Handelsretten lagde det til grund, at Salgschefen efter den 31. maj 2007 at være blevet opsagt til fratræden den 31. august 2007 tog kontakt til et antal af Virksomhedens forretningsforbindelser med henblik på at etablere egen virksomhed inden for samme branche og i den forbindelse i et enkelt tilfælde ligefrem søgte at få en ordre flyttet fra Virksomheden over til sit eget firma.

Opsigelsen bragte først ansættelsesforholdet til ophør med virkning fra udgangen af august måned 2007. Salgschefen var således fortsat ansat hos Virksomheden og havde derfor også efter opsigelsen af 31. maj 2007 og indtil fratrædelsen den 31. august 2007 pligt til at optræde loyalt i forhold til Virksomheden. Den beskrevne adfærd fandtes af Sø- og Handelsretten at være en tilsidesættelse af denne pligt til at optræde loyalt i forhold til den fortsatte arbejdsgiver.

Uanset hvad direktør Direktøren under samtalen i forbindelse med afskedigelsen måtte have tilkendegivet vedrørende konkurrence- og kundeklausulerne, fandt retten intet grundlag for at antage, at Virksomheden skulle have givet afkald på Salgschefens loyalitetspligt i resten af ansættelsesperioden - eller have tilkendegivet, at man var indforstået med, at Salgschefen under sin fortsatte ansættelse ligefrem etablerede en med Virksomheden direkte konkurrerende selvstændig virksomhed.

Bortvisningen fandtes herefter berettiget, og Virksomheden frifandtes for Salgschefens selvstændige krav.

Retten fandt videre, at Konkurrenceklausulen i kontraktens pkt. 4.1 og kundeklausulen i pkt. 4.8 udstrakte visse af de pligter, som gælder under selve ansættelsesforholdet, til også at gælde efter ansættelsesforholdets ophør. De er efter deres indhold i overensstemmelse med aftalelovens § 38, stk. 2, begrænset til at gælde i tilfælde, hvor funktionæren selv har opsagt sin stilling, eller hvor funktionæren er opsagt under omstændigheder, hvor funktionæren selv har givet rimelig grund til opsigelsen. Virksomhedens opsigelse af Salgschefen ved skrivelsen af 31. maj 2007 var imidlertid ikke begrundet i Salgschefens forhold, men derimod i Virksomhedens egne forhold. Opsigelsen af 31. maj 2007 bevirkede således ikke, at Salgschefen i medfør af klausulerne fik forbud mod ansættelse i eller drift af konkurrerende virksomhed og mod at have kontakt med kunder, i tiden efter at ansættelsesforholdet som følge af opsigelsen endeligt ophørte ved udløbet af opsigelsesperioden den 31. august 2007.

De handlinger, som efter Virksomhedens argumenter indebar en overtrædelse af konkurrence- og kundeklausulerne og dermed begrundede Virksomhedens krav om, at Salgschefen skulle betale bod herfor, var imidlertid alle foretaget i tidsrummet fra den 31. maj 2007, og indtil Salgschefen blev bekendt med bortvisningen, hvilket han blev den 11. juni 2007.

Retten fremhævede, at det efter kontraktens pkt. 4.13 var en betingelse for, at der kan kræves bod, at der var sket overtrædelse af konkurrence- eller kundeklausulen. Uanset om konkurrence- og kundeklausulerne måtte få virkning ved bortvisningen, ville de heraf følgende forbud mod ansættelse i eller drift af konkurrerende virksomhed og mod at have kontakt med kunder først få virkning fra ansættelsesforholdets endelige ophør ved bortvisningen og således ikke på noget tidspunkt, der lå forud for bortvisningen.

Herefter, og idet Salgschefen som nævnt ovenfor har foretaget de pågældende handlinger, inden han blev bortvist og således inden ansættelsesforholdets ophør, fandt retten, at betingelserne for, at der kunne pålægges bod, allerede af disse grunde ikke var opfyldt.

Retten havde herefter ikke anledning til at tage stilling til, om konkurrence- og kundeklausulerne, som ikke var blevet virksomme som følge af opsigelsen, blev virksomme som følge af bortvisningen. Salgschefen frifandtes derfor for sagsøgerens krav på konventionalbod.

Facit blev altså, at begge parter frifandtes for hinandens krav.