23948sdkhjf

Udsigt til ny fragtterminal i København

Udvidelse: Foråret 2009 byder på en ny luftfragtterminal i Københavns Lufthavn – FedEx Express Terminal.

Udvidelse: Foråret 2009 byder på en ny luftfragtterminal i Københavns Lufthavn – FedEx Express Terminal.



Af Herbert Nielsen

FedEx Express Terminal-byggeriet på i alt 2370 kvadratmeter, der rummer såvel fragtterminal som kontorfaciliteter, er blevet til i et tæt samarbejde mellem Fedex Express og Københavns Lufthavne.

Ekspresselskabet FedEx Express, der er verdens største i sin branche, har i dag 12 ugentlige flyvninger til og fra henholdsvis Paris, Stockholm og Helsinki med Airbus 300.

Københavns Lufthavne indgik i juli en aftale med FedEx Express om at opføre fragtterminalen samt et kontorhus specielt til FedEx Express. Partnerskabet løber frem til og med år 2023 med mulighed for forlængelse.

Fragtterminalen, der placeres i lufthavnens østlige del i fragtområdet, bliver på ca. 1600 kvadratmeter og bliver skræddersyet til FedEx Express med både airside- og landsideadgang. Desuden bliver der bygget et kontorhus på 770 kvadratmeter til FedEx Express. 

Service-løft

- Den nye terminal vil give et løft til vores service til kunderne i og omkring København og vil hjælpe med at fremme Danmarks vækst på det globale marked, sagde FedEx Express Managing Director Northern Rim Operations, David Canavan, ved undertegnelsen af aftalen.

- København er et strategisk marked for FedEx Express i Europa, og FedEx hjælper med at øge den globale samhandel ved at gøre det muligt for virksomheder i Danmark at levere hurtigt og pålideligt i hele verden.

Med det nye anlæg cementerer København yderligere sin position som Nordens volumenmæssigt største fragtlufthavn.

I 2007 blev der håndteret 395.506 tons fragt i Københavns Lufthavn i forhold til 380.024 tons året før – men med den sparsomme statistik, der kommer fra lufthavnen, er det svært at spå om, hvordan 2008 vil falde ud.

Den aktuelle stagnation på grund af den globale finans- og økonomikrise vil givetvis sætte sine spor her som alle andre steder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046