23948sdkhjf

Rundkørsler kan være et tveægget sværd

Det mener Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, som påpeger, at rundkørsler trods alle deres gode virkninger medfører større brændstofforbrug og dermed også højere CO2-bidrag.

Det mener Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, som påpeger, at rundkørsler trods alle deres gode virkninger medfører større brændstofforbrug og dermed også højere CO2-bidrag.



Derfor foreslår Venstre i et udspil med titlen ”Rundkørsler med omtanke”, at man ser både på de positive sider – færre ”sorte pletter” med mange ulykker – og på minusser i form af mindre fremkommelighed og langt større brændstofforbrug på grund af nedbremsning og efterfølgende acceleration.

- Desuden har vi set alt for mange eksempler på, at rundkørsler er blevet projekteret og anlagt med hovedet under armen, så lastvogne, specialtransporter og store landbrugsmaskiner har vanskeligt ved at køre igennem dem. Nogle gange har dette medført et unødigt spild af skattekroner til forbedring af rundkørslerne, påpeger Kristian Pihl Lorentzen.

Blødere kurver

- Endelig bør der ske en forbedring af bilernes udkørsel af rundkørsler ved, at man undgår skarpe 90 graders højresving, men i stedet satser på en blødere kurve for udkørsel. Ud over at lette fremkommeligheden i rundkørslerne, vil dette tiltag forbedre sikkerheden for cyklisterne, mener Kristian Pihl Lorentzen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078