Danmark skal gå foran med brint og brændselsceller
Der er store danske muligheder for at gøre sig gældende inden for brint og brændselsceller – bl.a. til brug i gaffeltruck og til sekundær strømforsyning i køretøjer. Forskningen er langt fremme, og det er snart tid at gå fra forskning til handling, hvis vi skal udnytte, det vi er bedst til hjemme og på eksportmarkedet
Transport strategigruppen under Brint og Brændselscellepartnerskabet i Danmark har netop offentliggjort en ny national strategi for dansk udvikling af brint og brændselsceller til transportformål i perioden 2008-2025.
Strategien udpeger perspektivrige indsatsområder, hvor Danmark har særlige muligheder for at gøre sig gældende internationalt, og lægger op til samtænkning af brint, brændselsceller og batterier som optimale løsninger til de store krav fremtiden vil stille til transportmidler med hensyn til miljø og ressourcer. Det er ambitionen, at strategien også skal bidrage til øget eksport af dansk energiteknologi.
I transportstrategigruppen indgår en række forskningsinstitutioner som Risø-DTU, Teknologisk, AUC samt industriorganisationer og forsknings-aktive virksomheder sammen med Energistyrelsen.
Nye teknologier- Transportsektoren tegner sig i Danmark for mere end 25 procent af det totale energiforbrug og andelen er stigende. Energiforbruget til transport er samtidig næsten udelukkende baseret på olie, og udgør 65 procent af det samlede danske olieforbrug, påpeger strategigruppen og tilføjer:
- Hvis transportsektoren skal bidrage til at løse klimaudfordringerne, er det nødvendigt at udvikle og introducere nye bæredygtige drivmidler og teknologier. Hybridsystemer baseret på brændselsceller og batterier med en tilhørende brint infrastruktur kan blive et vigtigt middel til at opnå lavere emissioner af drivhusgasser og mindre olieafhængighed i transportsektoren på globalt niveau.
ForskningsindsatsAllerede i 2005 blev der på initiativ af Energistyrelsen udarbejdet en overordnet, national strategi for en dansk indsats rettet mod forskning, udvikling og demonstration af brintteknologier. Den nationale strategi foreslog en organisering af den danske brint- og brændselscelleindsats i et offentligt privat partnerskab med fem indsatsområder og strategigrupper, hvoraf et af dem dækkede transportområdet.
Partnerskabet blev igangsat i efteråret 2006 og i januar 2007 blev transport strategigruppen etableret med henblik på at tilrettelægge og implementere en udviklingsstrategi for dette område.
Transportstrategien udpeger en række områder, hvor vi i Danmark har en særlig baggrund for at gøre os gældende og samtidig udnytte de forretningsmæssige muligheder, som fremover vil vokse i takt med en stigende, international efterspørgsel på miljøvenlige energiteknologier til transportområdet.
Gaffeltrucks og strømforsyningMarkedet for teknologier til brug af brint og brændselsceller til transportformål er netop nu i en hastigt ekspanderende fase, der er præget af overgang fra forskning og udvikling til egentlig konkurrencebaseret anvendelse i de første industrielle produkter.
- På transportområdet har Danmark internationalt styrkepositioner inden for systemintegration af brændselsceller og der er kompetencer under opbygning inden for brint infrastruktur, fremhæver strategigruppen, som ikke mindst ser perspektiver i at udvikle og kommercialisere brændselscelle hybridsystemer til nichemarkeder som gaffeltrucks, andre køretøjer til intern transport, samt til sekundær strømforsyning i køretøjer.
Herudover vurderer strategigruppen, at der i denne periode kan være danske markedsmuligheder inden for udvikling og etablering af en brint infrastruktur i form af tankstationer m.v., der kan understøtte markedsudviklingen for de tidligt kommercielle køretøjer.
På længere sigt frem mod 2025 kan en dansk positionering på det globale marked omkring 2015 give dansk industri nye markedsmuligheder inden for brændselscelle hybridsystemer samt