Blue Water overtager Unifeeder
Blue Water Shipping A/S har 28. februar underskrevet aftale med Unifeeder A/S om overtagelse af deres speditionsaktiviteter fra 1.4. 2008.
Unifeeder er kendt som en meget stærk og seriøs Norgesspeditør, men arbejder også med almene speditionsopgaver og individuelle transportløsninger.
- Vi er sikre på, at en sammenlægning af vore aktiviteter vil styrke os enormt på det norske marked, og at vi i fællesskab vil stå meget stærkt i markedet til glæde for nuværende og fremtidige kunder, lyder det fra Blue Water.
Unifeeders aktiviteter udføres af 20 ansatte i Århus, København og Oslo, og den samlede omsætning er ca. 100 mio.kr.
Blue Water har længe ønsket at være repræsenteret i Norge med eget kontor - det giver Unifeeder; Oslo nu basis for.