Trafikaftale på plads
Transportminister Carina Christensen er tilfreds med, at der indgået aftale mellem regeringen Dansk Folkeparti og De Radikale om trafik som led i finansloven for 2008.
- Jeg synes det er vigtigt, at vi har aftalt en række konkrete initiativer til trafikale forbedringer rundt om i landet - både på bane og vej. Initiativerne har særlig fokus på øget trafiksikkerhed, herunder bedre sikkerhed for cyklister og bekæmpelse af trafikstøj, siger transportminister Carina Christensen, som samtidig er meget tilfreds med, at der er aftalt en nødvendig udskiftning af Skovdiget Vestbro på Hillerødmotorvejen.
- Jeg ser frem til et spændende år, hvor vi skal fokusere på en ny investeringsplan og en strategi for en reduktion af transportsektorens CO2 udledning, siger Carina Christensen.