Også danskejede biler kører ulovligt
FDL efterlyser mere kontrol af de mange udenlandske lastbiler på det danske vejnet.
Selv om antallet af udenlandske transporter er steget betydeligt herhjemme, er det bestemt ikke kun udenlandske vogntog, der udfører ulovlig godstransport i Danmark, lyder det fra FDL, som ofte har kritiseret politiet for manglende kontrol af såvel udenlandske køretøjer, hvoraf mange faktisk er ejet af danskere, som har flaget ud.
De fleste af dem anvender billig udenlandsk arbejdskraft, men nok så alvorligt er det, at en stor del af de køretøjer, som er ejet af danske vognmænd, ikke køber vignet, når du kører ind i Danmark. Derfor opfordrer Foreningen af Danske Langtursvognmænd, FDL,endnu en gang politiets tungvognssektion til at stramme op på kontrollen.
FDL refererer til hårdnakkede forlydender, som skulle gå på, at chaufførerne fra især østeuropæiske lande deler i porten med firmaet derhjemme i f.eks. Polen, når de undlader at købe vignetten.