23948sdkhjf

Brintproduktion indvies

Vestforsyning i Holstebro klar med brintproduktionsanlæg, der skal forsyne seks brinttankstationer i Vestjylland

Vestforsyning i Holstebro klar med brintproduktionsanlæg, der skal forsyne seks brinttankstationer i Vestjylland



Vestforsyning Holstebro indvier officielt det nye brintforsyningsanlæg på mandag af formanden for Folketingets energipolitiske udvalg, Jens Kirk.

Brintproduktionen skal forsyne de seks brinttankstationer, der på forsøgsbasis bliver opstillet i Vestjylland til sommer.

Det nye produktionsanlæg til brint er placeret Vestforsynings renseanlæg i den vestlige del af Holstebro.

Levering af brint til køretøjer er i kun en lille del af Vestforsynings brintstrategi. Som noget nyt agter selskabet nemlig at anvende brinten til produktion af biogas. I første omgang skal dette prøves af på renseanlægget, hvor der i dag produceres biogas af spildevandsslam.

- Der er mange, der producerer brint, men vi er de eneste i verden, der kombinerer brintproduktion med produktion af biogas, fortæller energi- og udviklingschef i Vestforsyning Poul Lyhne.

Lagre vindmøllestrøm

På lidt længere sigt er det meningen, at brintproduktionen skal flyttes til området ved udviklingsparken Nupark, hvor etableringen af verdens største bioenergianlæg Maabjerg BioEnergy er på tegnebrættet.

Her skal brinten omdannes til methan og indgå som ”booster” i biogasproduktionen.

Vestforsyning håber på sigt, at anvende brinten til at lagre overskudstrøm fra vindmøller. I dag sælges overskudsstrømmen til vore nabolande til udsalgspriser, men med brintteknologien bliver det muligt at gemme energien og anvende den, når markedsprisen på strøm er høj.

Vestforsyning tænder officielt for det nye brintproduktionsanlæg ved et åbningsarrangement på renseanlægget i Holstebro 25. februar kl. 11.00.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081