23948sdkhjf

Flere lastbiler over Øresund

24 millioner mennesker valgte i 2007 Øresundsbroen, og 11 mio. valgte HH-færgerne. En del lastbilkunder er flyttet til broen, siger broens markedsdirektør Jacob Vestergaard.

24 millioner mennesker valgte i 2007 Øresundsbroen, og 11 mio. valgte HH-færgerne. En del lastbilkunder er flyttet til broen, siger broens markedsdirektør Jacob Vestergaard.



Antallet af rejsende har udviklet sig meget forskelligt i det nordlige og sydlige Øresund. I 2007 var der 17 procent flere, der rejste over Øresundsbroen sammenlignet med 2006. Den tilsvarende vækst på færgerne var på 2,2 procent. En tendens, der har varet i flere år.

- Størstedelen af trafikvæksten på Øresundsbron er nyskabt trafik, og overflytningen af personbiltrafik fra færgerne til Øresundsbron har været minimal siden åbningsåret. Derimod er en del lastbilkunder flyttet til broen, siger Øresundsbrons markedsdirektør Jacob Vestergaard.

Lokomotivet i Øresundstrafikken er sammensmeltningen af bolig-, arbejds- og erhvervsmarkederne over Øresund. Statistikken for 2007 viser, at det er Øresundsbron, der er motoren i trafikudviklingen over Øresund.

Trafikken over Øresundsbron steg sidste år med 978.000 køretøjer. På HH-ruten med 79.000 køretøjer. For alle køretøjskategorier under ét har broen en markedsandel på 73,3 procent.

Broens markedsandel på godsområdet steg fra 44,7 til 45,4 procent. I faktiske tal voksede trafikken med 32.000 lastbiler, på færgerne voksede trafikken med cirka 28.000 lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157