23948sdkhjf

Ny Peugeot Partner på trapperne

Peugeot introducerer helt ny Partner i Danmark til sommer

Peugeot introducerer helt ny Partner i Danmark til sommer



Af Lars Lassen

LYON - Den gamle Peugeot Partner-model har siden midten af 90’erne sikret Peugeot en solid placering på markedet for små brugsbiler – både til private og erhverv. Peugeot har nu præsenteret afløseren, der også bærer navnet Partner.

Den ny Peugeot Partner byder - ud over moderne teknik og kabinedesign - angiveligt på bedre køreegenskaber og mere plads og højere bæreevne.

Varerummet er vokset fra 3,3 til 3,7 kubikmeter afhængigt af model og nyttelasten er hoppet op på 625-850 kilo, hvilket er oppe omkring den højeste bæreevne i segmentet for små vans.

Den nye Peugeot Partner tilbydes – lige som lillebroren Bibber – med et flex-passager-sæde, der kan klappes sammen, så varerummet kan forlænges til lejligheden fra 1,8 meter til 3 meter.

Skydedøren i siden er naturligvis bevaret og dermed placerer den nye Peugeot Partner sig som forgængeren solidt blandt de ægte varebiler. Skydedøren sikrer sammen med den todelte bagdør optimal adgang til varerummet, hvad enten brugeren er en håndværker, postbud eller kurerchauffør.

Den nye Partner tilbydes med en 90 hk benzinmotor, samt en mere interessant 1,6 liters HDi diesel, der leveres i to varianter på henholdsvis 75 og 90 hk. Alle anvender en 5-trins gearkasse. Endelig tilbyder Peugeot en særligt miljøvenlig variant af 90 hk motoren med dieselpartikelfilter.

Den nye Partner bliver som forgængeren – der fortsat produceres og markedsføres som et billigere alternativ – lavet på bilfabrikken i Vigo i Spanien.

Solid sikkerhed

Sikkerheden har naturligvis også fået et solidt løft i den nye Partner. Karrosseriet er designet med indbygget kollisionssikkerhed, der kombineret med ESP og op til seks airbags sikrer Parter en tidssvarende sikkerhedsprofil.

En kort ’testtur’ bag rattet – en af den slags, hvor man selv leverer motorlyd med mellemgulvet – viser at den nye Parter byder på glimrende udsyn, der suppleres glimrende med de store sidespejle. Førersædet er komfortabelt og kan tilpasses de fleste behov. Rattet kan justeres i både højde og afstand.

Ergonomien virker velgennemtænkt og kabinedesignet byder på et utal af stuvningsmuligheder.

Den nye Peugeot Partner kommer til Danmark i juli.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.836