Netværk udvikler transportbranchen
ITD er aktuel med et nyt Best Practice katalog, der viser fordele ved netværk og samarbejde i transportbranchen
Transportvirksomheder kan opnå betydelige fordele af at deltage i netværk eller samarbejde. Det fremgår af et nyt Best Practice katalog udarbejdet af ITD med støtte fra Færdselsstyrelsen.
Netværk og samarbejde i transportbranchen indeholder praktiske eksempler fra Anders Nielsen & CO. A/S, Glibstrup Transport A/S, H. P. Therkelsen A/S, ITD Netværk Yngre Ledere samt på samarbejde om chaufførbytte og chaufførvikarer.
Flere gevinsterDer er både forretningsmæssige og samfundsmæssige gevinster ved, at transportvirksomheder udveksler viden eller helt konkret samarbejder om at optimere deres transporter. Netværk og samarbejde indskrænker sig ikke kun til kollegaerne.
DataudvekslingKataloget indeholder f.eks. et eksempel på, hvordan et forbedret samarbejde i logistikkæden har været med til at effektivisere containertrafikken til/fra Århus Containerterminal.
Sager ekspederes hurtigere, og ventetider på terminalen er blevet reduceret. Et andet eksempel beskriver, hvordan dataudvekslingen med undervognmænd kan optimeres, således at kapaciteten udnyttes bedre, og der kan spares tid og penge.