Ny kranvogn til Østjysk vognmandsvirksomhed
Arthur Andersen i Horsens har netop fået leveret en ny MAN.
Det er MAN i Horsens, der netop har leveret en ny MAN TG-A 26.440 6 x 4H-2 til vognmandsfirmaet Arthur Andersen, Horsens. Den nye lastvogn er en 3-akslet forvogn med en drivaksel i bogien og MAN HydroDrive på forakslen.
Motoren er en MAN D20 i EURO 4 udførelse. Denne motorvariant opfylder EURO 4 normen ved hjælp af EGR (udstødningstilbageførsel) og har derfor ingen SCR-katalysator og behøver derfor heller ikke at anvende AdBlue, hvilket betyder uafhængighed af AdBlue infrastrukturen.
Opbygningen omfatter en Copma kran, type 500.5J4, der har fem hydrauliske udskud på hovedarmen og fire hydrauliske udskud i flyjiben. Dertil kommer sættevognsskammel og lad, hvilket betyder at den nye kranvogn både kan anvendes som trækker og som forvogn med et kort lad. Kranen er leveret af SCANLAST, Horsens, mens opbygningen og leveringen er forestået af MAN Horsens. Salgsarbejdet er lavet af lastvognssælger Jan Andersen.