Det lykkedes bestyrelsen i SAS at komme nogenlunde helskindet gennem det skæbnesvangre møde den 5. februar, hvor der skulle træffes beslutning om fremtiden for flere af SAS Gruppens selskaber.

Af Herbert Nielsen

Og som vanligt blev det er både-og, og ikke et enten-eller: I sidst ende vovede bestyrelsen alligevel ikke at tage fagforeningerne ved hornene og gennemføre det uundgåelige salg af Scandinavian Ground Services, SGS. Fagforeningerne havde klart haft fingeren på aftrækkeren og iværksat aktioner mod trafikken, hvis SGS var blevet sat til salg. Ingen var i tvivl om, at det var alvor.

Så bestyrelsen valgte igen at vide kamppladsen og kundgøre, at beslutningen nu har fået endnu en frist på 18 måneder, hvor SGS skal kunne vise besparelser 400 millioner svenske kroner samt i øvrigt leve op til en række andre ultimative krav. Hvis ikke, så faldet hammeren, siger bestyrelsen.

Spørgsmålet er naturligvis, om hammeren ikke allerede er faldet over fingrene på en bestyrelse, som viger tilbage for at træffe nødvendige valg i tide.

Tilsvarende på det tekniske område, hvor bestyrelsen nu har besluttet at flytte det tunge vedligehold af Boeing 737-flåden ud til eksterne leverandører.

Derimod lykkedes det bestyrelsen at nå til en beslutning om salg af SAS Cargo’s datterselskab, Spirit, der driver i alt 12 fragterminaler rundt om i Skandinavien, herunder de store enheder i de skandinaviske hovedlufthavne.

De er nu sat på rampen, og det vil så vise sig, hvem der har lyst til at bide til bolle i fastelavnstiden.