23948sdkhjf

Et stærkt koncept som skal vinde markedsandele

Der er nu sat et næsten nyt hold hos Dansk Autohjælp efter betydelige udskiftninger i både bestyrelsen og ledelsen. Ny adm. direktør er Tom Petersen. Han er netop tiltrådt og klar til at tage fat på opgaven – måde med blik for styrket samarbejde og få at få missionen på skinner – så der kan skabes øget markedsandel. Optimismen fejler ikke noget.

Der er nu sat et næsten nyt hold hos Dansk Autohjælp efter betydelige udskiftninger i både bestyrelsen og ledelsen. Ny adm. direktør er Tom Petersen. Han er netop tiltrådt og klar til at tage fat på opgaven – måde med blik for styrket samarbejde og få at få missionen på skinner – så der kan skabes øget markedsandel. Optimismen fejler ikke noget.



Af Finn Bruun

Som omtalt i sidste nummer af Transport-Tidende er der sket betydelige ændringer i organisationsforholdene i Dansk Autohjælp. Derfor startede den nye adm. direktør Tom Petersen, 50 år, den 4. februar helt på en frisk. Han har ikke lod eller led i de problemer, som er gået forud, og som førte til en stor personudskiftning.

Men han slår fast, at omskiftelserne ikke har berørt virksomhedens grundlæggende opgaver. - Det er business as usual, siger han

Selv om han ikke har baggrund i hverken bugsering, redning eller bilverdenen – han kommer fra ejendomsbranchen – så vurderer han at det begge steder handler om service-ydelser, og der er han på hjemmebane.

- Der er mange, som har spurgt os om, strategien nu er ændret. Men strategi er jo ikke noget meget videnskabeligt. Jeg skal sammen med bestyrelsen finde ud af, hvor vi gerne vil være om 2-3 år, og så handler det om, hvordan vi kommer videre med det, som jeg vil kalde vores mission; det vi er sat i verden for at lave.

Måler os selv

-. Vi skal nå et overordnet mål, som er kendt af alle i organisationen, og så skal vi finde en praktisk måde, at måle os selv på, så vi kan se, hvor langt vi er nået.

- Jeg tror, at det er rigtigt, når man siger, at hvis der er et mål med tingene, så bliver de også gjort, siger Tom Petersen, som lægger vægt på, at det er realistiske mål, man går efter.

- Så vi siger ikke at vi vil være verdens bedste redningsselskab. Trods alt ikke. Men der er virkelige gode muligheder for at nå langt med Dansk Autohjælp i et samarbejde mellem både bestyrelsen, ledergruppen og de mange dygtige folk.

Selv vil Tom Petersen gerne ser sig selv i rollen som katalysatoren, der formidler det samarbejde, som skal til for at få de mange kræfter til at forenes om det fælles mål og som får stationerne ude omkring i landet og hovedkontoret til at styrke hverandre.

Oppe mod et monopol

- Det er jo en helhed. Og der er meget at hente ved at blive endnu bedre til at bruge de forskellige kræfter. Vi har jo er stærkt koncept. Så stærkt, at det faktisk er lykkedes at vokse sig så stor, som tilfældet er i dag, selv om vi stod overfor en monopolist. Det var jo en realitet allerede, da Falck i sin tid købte Zonen, påpeger Tom Petersen.

- Og det er netop vores sammensætning af aktører, som har gjort det muligt. Vore ejere er jo samtidig vores kunder. De selvstændige stationer, der fungerer som ejere af Dansk Autohjælp, er noget særligt.

- Det betyder både ekspertise og, at man på stationerne altid har en interesse i at give den en ekstra skalle, når det er nødvendigt. Det giver os noget ekstra, siger Tom Petersen.

Han lægger ikke skjul på, at Dansk Autohjælp har ambitioner, men vil dog ikke sætte tal på den markedsandel, som selskabet vil gå efter.

Øget markedsandel

- Men vi mener nok, at der er muligheder for at øge markedsandelen. I første omgang skal jeg sammen med ledergruppen og bestyrelsen formulere et oplæg til generalforsamlingen, som finder sted i april, siger Tom Petersen.

Personerne

Tom Petersens forgænger, Erik Rose Andersen, forlod selv direktionsposten i både Dansk Autohjælp Holding A/S og efterfølgende i Dansk Autohjælp A/S.

Samtidig udtrådte advokat Jacob Forman, Erik Blokmann og Erik Emil Rose Andersen af bestyrelsen. De blev erstattet af adm. direktør Stefan Hyllehøj Molzen, (formand), advokat Jens Jakob Skaadstrup Andersen, (næstformand), direktør Pia Anita Elisabeth Warberg Frank, Paul Kjær, og Søren Voss Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083