Overtager sønderjysk vognmandsfirma
Frode Laursen-koncernen har pr. 3. februar overtaget den sønderjyske vognmandsvirksomhed Alfred Nissen & Søn.
Frode Laursen A/S har overtaget hele forretningen med 18 tilhørende vogntog og de ansatte chauffører fortsætter under det nye ejerskab.
Frode Laursen-koncernen oplevede fra 2006 og til 2007 en markant vækst på 15 procent.
Væksten er primært genereret på koncernens lagerhoteller, der er blevet udbygget i Danmark, Sverige og Finland samt i koncernens nordiske distributionsafdeling, mens System Divisionen har mærket opbremsningen i byggesektoren.
Få opkøbHovedparten af væksten har været organisk, mens en mindre del har været ved opkøb af Jensby Eftf. A/S. Omsætningen i Frode Laursen runder derfor mere end 1 mia. og sammen med IN-STORE og Skanol A/S lander koncernomsætningen på 1,25 mia.
Leif Nissen beskrives som en veldrevet virksomhed med speciale i levering af byggematerialer til det danske og det tyske marked. Overtagelsen omfatter kørslen for alle Leif Nissens kunder, hvor Lindab Profil A/S i Jels er den største.
Adm. direktør for Frode Laursen A/S, tror, at der i fremtiden vil ske en konsolidering inden for udbydere af transport og logistik af byggematerialer.
Han nævner i den forbindelse, at Frode Laursen A/S vil være på udkig efter yderligere strategiske opkøb, som kan styrke Frode Laursen A/S på længere sigt