23948sdkhjf

Modulvogntog i Belgien

Belgien vil gennemføre et forsøg med modulvogntog især for at øge transportkapaciteten fra Antwerpens kæmpe havn.

Belgien vil gennemføre et forsøg med modulvogntog især for at øge transportkapaciteten fra Antwerpens kæmpe havn.



Belgien er på vej med lovgivning, der vil tillade modulvogntog i Belgien, oplyser DTL.

Modulvogntogene skal give mere plads på det belgiske vejnet. Men det handler i høj grad også om, at bevare den belgiske storhavn i Antwerpens konkurrencedygtighed i forhold til ærkerivalen lidt længere nordpå i Holland, hvor modulvogntogene allerede er en realitet.

Der er angiveligt tale om en forsøgsordning i den nordlige del af landet, Flandern, hvor de regionale myndigheder har haft modulvogntog på ønskesedlen i flere år.

Tyskland under pres

- Nyheden fra Belgien viser, at der er europæisk grøde i luften for at teste modulkonceptet på et transportmarked i stærk konkurrence, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

Han mener, at Belgiens initiativ taler for, at den danske regering justerer finanslovsforslaget for 2008, så der bliver afsat yderligere 50 millioner kroner, så modulvogntogene også kan nå ud i de regioner, der ingen eller ringe forbindelse har til motorvejsnettet, som udgør begrænsningen for det nuværende forsøg.

- EU-Kommissionen er tydeligt interesseret i, hvad der foregår i de enkelte lande, og Tysklands forbundsregering kommer alt mere under pres, jo mere udbredt forsøgene bliver i Europa. Så når tingene accelererer, som de gør nu, er det endnu mere vigtigt, at Danmark fra starten laver et forsøg, hvor flest mulige havne og andre vigtige knudepunkter inddrages, vurderer Morten Lindbo.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094