Volkswagen Erhvervsbiler har succes
Volkswagens division for erhvervskøretøjer, Volksvagen Nutzfahrzeuge, øgede afsætningen med 16,6 procent i januar.
Der blev i alt udleveret nye nøgler med det karakteristiske VW-logo til hele 36.830 nye erhvervskøretøjer i januar 2008. Det er 16,6 procent flere end i samme måned sidste år og fremgangen viser, at Volkswagens Nutzfahrzeuge fortsætter den positive udvikling, som bilfabrikanten oplevede i 2007.
Det er den tunge ende, der har vist størst stigningstakt med en vækst på 24,9 procent. Volkswagen Erhvervsbiler har leveret næsten 4.000 busser og lastvogne, der produceres på fabrikker i Brasilien og Mexico. Med store aktieposter i både MAN AG og Scania AB har Volkswagen store forventninger til koncernens fremtid inden for tunge køretøjer.