23948sdkhjf

Give Sværgods ekspanderer i to lande

Etablerer sig i Syditalien med eget sværgodstransportfirma og opkøber kranfirma i Scotland

Etablerer sig i Syditalien med eget sværgodstransportfirma og opkøber kranfirma i Scotland



Af Finn Bjerremand

Udviklingen fortsætter uden ophør hos det midtjyske kran- og transportfirma Give Sværgods.

Senest har selskabet etableret sig i byen Taranto i Syditalien, hvor man vil oprette et nyt brohoved for special- og sværgodstransporter.

Hos Give Sværgods siger direktør Finn Hansen:

- Der er mangel på sværgodstransportører, som kan håndtere vindmølledele i Italien, så derfor har vi valgt at etablere os dernede. Det er imidlertid ikke så enkelt at etablere en afdeling i Italien, hvor man ofte skal igennem en bureaukratisk proces for at starte en ny virksomhed op. Vi har dog været i Taranto flere gange og har styr på hele forløbet, fortæller han.

Skotsk kranfirma

Samtidig har Give Sværgods overtaget det skotske kranfirma Lifting Logistic Crane Hire Ltd. i Coatbridge, Scotland, så man nu har sin egen kranafdeling i Skotland.

Det er en fordel, når man f.eks. skal håndtere vindmølledele, hvor Give Sværgods i forvejen har mange transporter til netop Skotland med vindmølleanlæg.

Blokvognstrækkere i ordre

På den hjemlige front er Give Sværgods også i gang med en større investering. Selskabet har bestilt 23 nye Volvo FH16 blokvognstrækkere og har yderlige en aftale om, at der kan leveres 20 nye FH16.

Samtidig har firmaet bestilt to nye MAN TGX blokvogntrækkere af typen 41.680 og to nye MAN TGX blokvognstrækkere af typen 41.540. De nye blokvogntrækkere forventes leveret i løbet af det næste halvandet års tid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078