23948sdkhjf

Volvo-sælger runder 2.000 lastbiler

Salgschef Flemming Nielsen fra Volvo Truck Center København har gennem sine 40 år i Volvo organisationen solgt ikke færre end 2.000 lastbiler.

Salgschef Flemming Nielsen fra Volvo Truck Center København har gennem sine 40 år i Volvo organisationen solgt ikke færre end 2.000 lastbiler.



Det flotte salgsjubilæum blev fejret på Søllerød Kro, hvor vognmandsvirksomheden

Th. Rasmussen & Søn i Birkerød fik overrakt lastbil nummer 2.000 – En Volvo FM 480 8X2.

Vognmandsvirksomheden har været kunde hos Flemming Nielsen gennem alle årene og drives i dag af 3. generation: Anne Marie og Niels Rasmussen. Flemming Nielsen har også leveret lastbiler til de tidligere generationer Thormod Rasmussen og Svend Aage Rasmussen.

Langvarige kunderelationer er netop kendetegnende for Flemming Nielsens kunder, og det må tillægges Volvo salgschefens høje serviceniveau. Selv fremhæver han Volvo produktet.

- Det er et privilegium at sælge Volvo produktet, fordi det repræsenterer kvalitet og god teknik. Og det er ikke bare teknik for teknikkens skyld, men for komforten, miljøet og sikkerhedens skyld, fremhæver han.

Flemming Nielsen har registreret alle sine leveringer gennem årene og næsten alle med foto. Kunderne tæller både den lille selvkørende vognmand, den store flådeejer og det danske kongehus.

Oprindeligt er Flemming Nielsen udlært købmand på Fyn, men et job hos Volvo-forhandleren O. Sommer i Taastrup trak han væk fra fødeøen.

Salgschefen har ingen aktuelle planer om at drosle karrieren ned – måske går Flemming Nielsen efter lastbil nummer 3.000!

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125