23948sdkhjf

Betaler nogen for meget til uddannelsesfonden

Visse medlemmer af arbejdsgiverforeningen ATL betaler mere til transportbranchens uddannelsesfond en andre

Visse medlemmer af arbejdsgiverforeningen ATL betaler mere til transportbranchens uddannelsesfond en andre



Falder en administrativ lettelse, der er lavet for at lette medlemmernes arbejde, så de slipper for at gøre timeantallet op, ud til foreningens fordel så det i stedet bliver til en dyr fornøjelse for medlemmerne?

Det spørgsmål har vognmand Jørgen Egeskov i Vamdrup kigget lidt nærmere på. Han er bestemt ikke tilfreds med, at man efter hans opfattelse ikke overholder overenskomsten, der klart siger, at der skal betales 0,25 kr. pr time til TSU (Uddannelsesfond).

Jørgen Egeskov siger, at det må være ganske let at tage antallet af timer og gange dem med 0,25 kr. For Vamdrup Specialtransport betyder ændringen fra timesats til procentsats alene i 2007 en ekstra udgift på 2.334,96 kroner.

Han har derfor helt tilbage i november måned anmodet ATL om et svar på dette problem. Samtidig har han anmodet om at få at vide hvordan han bærer sig ad med at få tilbagebetalt det beløb, hans virksomhed Vamdrup Specialtransport, har betalt for meget i årenes løb.

I en mail har ATL svaret, at man har valgt at fastsætte et procentbidrag på 0,17363 % for 2007.

Fastsættelsen er sket ved forhandling mellem 3F og ATL ud fra informationer og beregninger af gennemsnitlig arbejdstid, løn, spredning i løn og bidrag pr. time.

ATL har i øvrigt gjort Jørgen Egeskov opmærksom på, at netop indbetalingen fra hans virksomhed kan forekomme høj, fordi den gennemsnitlige løn i Vamdrup Special Transport er høj.

Et forhold der naturligvis slår igennem, når man benytter et procentbidrag.

Jørgen Egeskov mener dog ikke at det er et tilfredsstillende.

Ingen økonomisk gevinst

- ATL opnår ingen økonomisk gevinst ved den valgte beregningsmetode, fordi beløbene går videre til TSU, fremhæver afdelingschef André Rouvillain hos ATL til TTN.

- ATL’s bundlinje bliver ikke berørt af denne uddannelsesfond, der overordnet styres af 3F og ATL. Pengene går nemlig ubeskåret i uddannelsesfondens kasse. Man har i hvert fald opkrævet efter procentsats siden 2003, så man i stedet for at opkræve 25 øre pr. præsteret arbejdstime trækker en procentsats. Det er også mere håndterbar for virksomhederne at opkræve efter en procentsats, og det er også sædvanligt at det gøres på den måde med uddannelsesfonde.

- I øvrigt kan man ikke sige at overenskomsten ikke overholdes, for overenskomsten er godt nok indgået så man betaler en timesats – men overenskomstpartnerne kan aftale at man i stedet aftaler en procentsats. Vi vil dog ikke afvise at Jørgen Egeskovs bidrag er højt, når han betaler en høj løn, men gennemsnitsbetragtningerne betyder også, der er nogen der betaler mindre end de 25 øre pr. præsteret arbejdstime, slutter afdelingschef André Rouvillain.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063