FREJA etablerer køle/frys afdeling
FREJA Transport & Logistics A/S har ansat den 49-årige Verner Christiansen som leder af en ny afdeling for køle- og frysetransport, der er etableret i firmaets hovedafdeling i Skive.
Samtidig indgår Freja et samarbejde med H.P. Therkelsen.
Verner Christiansen kommer fra Contino Transport A/S i Padborg og har i en årrække fra 1995 til 2006 været ansat som divisionschef hos Padborg-firmaet Andreas Andresen A/S med ansvar for bl.a. opbygningen af køle-/frysetransporter til/fra Skandinavien.
Etableringen af køle-/frysetransporter er en del af Frejas strategi om at blive totalleverandør af landbaserede transport- og logistikløsninger.
Freja Transport & Logistics A/S vil fra starten fokusere på transporter til/fra Sverige, Norge og Finland med enten daglige eller faste ugentlige afgange. Der vil være tale om såvel stykgods- som part- og full-loads.
- Der er et stigende behov for transporter med enten køl eller frys - det være sig fødevarer eller pharma-produkter, som alle kræver stor opmærksomhed, og Freja i Danmark med datterselskaber i det øvrige Norden vil i fællesskab opbygge en palette af muligheder med kundetilpassede løsninger, standardprodukter og ad-hoc løsninger med tidsgaranti.
Samarbejde med HPTHerudover vil Freja også tilbyde transporter til og fra kontinentet, herunder stykgods fra alle større markedspladser i Europa. For at styrke dette produkt har Freja indgået samarbejdsaftale med H.P. Therkelsen A/S, Padborg og dettes europæiske partnernetværk. H.P. Therkelsen A/S opererer i dag med såvel egne biler som med forskellige partnere på hele det europæiske marked indenfor såvel køle-, fryse- samt industrigods. Dette tætte netværk med mere end 100 platforme på alle vigtige handelspladser i Europa og de hyppige frekvenser betyder at såvel køle- som frysegodset kommer hurtigt frem, lyder det fra Freja, som oplyser, at man primo februar har overtaget den daglige distribution til/fra Skandinavien for ovennævnte netværk