Lastas er blevet certificeret
I dag er hele Lastas-koncernen blevet certificeret efter ISO standarden ISO 9001-2000. – Stor tak til personalet og til DAF fra direktør Anders. K. Larsen.
Fra i dag fredag kan Lastas-koncernen med hovedsæde i Hedensted smykke sig med det eftertragtede ISO 9001-2000 certifikat, som er dokumentationen for det kvalitets-niveau virksomheden lever op til.
Lastas-direktør Anders K. Larsen er særdeles tilfreds med, at det lykkedes at få hele virksomheden certificeret i første forsøg, og retter en tak til de medarbejdere, som har gjort det muligt.
- Det er først og fremmest af hensyn til vores service og vores kunder, og vi har ønsket at få certificeret virksomheden, siger han og lægger ikke skjul på, at certifikater har krævet et stort forarbejde. Samtidig retter han en tak til DAF, som Lastas er forhandler af, for opbakningen til ISO-projektet.