23948sdkhjf

Miljøzone sænker sig over London

Den berømte London-tåge fik i går selskab, da den nye miljøzone i London og omegn dalede ned over storbyen.

Den berømte London-tåge fik i går selskab, da den nye miljøzone i London og omegn dalede ned over storbyen.



Miljøzonen startede lige efter midnat i går. Målet er at sænke udledningen af skadelige stoffer i udstødningsgassen fra de mest forurenende lastbiler, turistbusser og busser. Ordningen gælder for alle køretøjer over 12 tons totalvægt, men allerede fra 7. juli gælder miljøzonen også for lastbiler over 3,5 tons, samt busser og turistbusser.

Alle de omfattede køretøjer skal opfylde Euro3 normerne, når det gælder udledningen af mikroskopiske sodpartikler, hvis de skal undgå at betale høje dagsvignetter på 200 pund (knap 2200 kroner) eller egentlige strafafgifter på 1.000 pund (11.000 kroner).

Transport for London kunne i går rapportere, at alle systemer til at betale den daglige afgift online, telefonisk eller pr. post alle er oppe og kører.

Ejere af køretøjer, der er indregistreret uden for Storbritannien, der opfylder emissionsstandarderne eller opfylder betingelserne for en undtagelse eller en 100 procent rabat, skal registreres hos Transport for London (TfL), hvis de ønsker at køre i zonen. Registreringen er gratis. En informationsbrochure og registreringsformularer kan fås på www.tfl.gov.uk/lezlondon eller ved at ringe til + 44 (0) 207 310 8998.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078