Trist for arbejdsmarkedet
HTS frygter at finanslovsforslaget vil betyder færre svage i beskæftigelse
Forslaget om at udvide den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med en uge får hver tredje virksomhed til at ansætte færre medarbejdere fra de svage grupper, viser foreløbige resultater fra en helt ny HTS-undersøgelse.
- Regeringens forslag om en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode vil gøre det sværere for de svageste grupper at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er et paradoks, at regeringen stiller et forslag, der modarbejder regeringens egen politik om at få flere svage grupper i beskæftigelse, siger adm. direktør Ole Krog, HTS
- Det er tvivlsomt, om udvidelsen af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode giver nogen provenumæssig gevinst i statskassen. En helt ny undersøgelse fra HTS viser, at forslaget vil føre til, at hver tredje virksomhed vil ansætte færre medarbejdere fra de svage grupper og dem med større risiko for sygdom. Dermed flytter man de svage medarbejdere, der netop i disse år er kommet ud på arbejdsmarkedet, tilbage i ledighedskøen. Det er en trist udvikling for det rummelige arbejdsmarked, siger Ole Krog.