Ny Actros-generation
Mercedes-Benz har netop lanceret tredje generation af Actros lastbilen:
Af Finn Bjerremand
Tredje generation af Actros-lastbil fra Mercedes-Benz er den 28. januar blevet sat til salg i Tyskland. Den nye model er blevet optimeret inden for en bred vifte af områder – både med hensyn til økonomi, komfort og sikkerhed.
Ud over et designmæssigt løft er PowerShift gear nu standard i Actros.
Den populære lastbil kommer til salg i Danmark fra april måned i år.
- Actros-familien, har siden introduktionen i 1996 har været særdeles populær blandt vognmænd og chauffører. Det viser de 550.000 solgte lastbiler i over 100 lande med al tydelighed. PowerShift som standard og miljøet i fokus, oplyser Mercedes, som også peger på, at den nye Actros byder på en række spændende, nye features. Ikke mindst det populære PowerShift gear, der tidligere var tilkøb, bliver fremover standard i landevejsbiler.
Dermed er Mercedes-Benz den første producent af erhvervskøretøjer, der tilbyder en automatiseret gearkasse som standard i en tung lastbil.
KomfortenDet højteknologiske gear sikrer mere kørekomfort, bedre økonomi og større sikkerhed. Miljøet er også tilgodeset med den nye Actros, som er udstyret med den miljøvenlige BlueTec-motor. Dermed lever den nye Actros, ligesom de øvrige Actros-modeller med BlueTec, op til miljønormen Euro5, der træder i kraft i efteråret 2009.
Den nye Actros sætter også nye standarder, når det gælder komfort. Både når lastbilen ruller, og når den holder stille. For første gang i en lastbil, er der en niveauregulering, som holder den øverste seng i vandret stilling. På den måde kan man også komme til at sove godt, selv om man holder op ad bakke eller i ujævnt terræn. Samtidig er den nederste seng forsynet med en elastisk komfortlamelbund.
Færdige pakkeløsningerNår lastbilen ruller er komforten også blevet forbedret. Nyt, optimeret styretøj på de luftaffjedrede sættevognstrækkere er mere direkte i sin styring, hvilket sikrer endnu større retningsstabilitet og mindre følsomhed over for sporriller i vejen.
Mercedes oplyser, at kabinen også er blevet forbedret og gjort endnu mere praktisk. Stort, drejeligt barberspejl, klapbord samt håndklæde og vasketøjsholdere er blot nogle af de mange tiltag, der er med til at gøre kabinen endnu bedre og højne komforten for chaufførerne. Al komfortudstyret er samlet i færdigpakkede løsninger, der gør det lettere at sammensætte komfortniveauet i den enkelte lastbil, lyder det fra producenten, som nævner, at samme enkelthed går igen, når sikkerhedspakken skal sammensættes: Alle aktive sikkerhedssystemer, som for eksempel det unikke Active Brake Assist-system, kan leveres i pakkeløsninger til den nye Actros. Alt i alt gør pakkeløsningen det let og overskueligt at sammensætte verdens sikreste lastbil.
Med den nye Actros’ økonomipakke bliver det også endnu lettere for vognmændene at holde styr på de løbende omkostninger. Økonomipakken ”Classic” indeholder blandt andet automatsikringer, justerbare vindspoilere og en Voith-retarder, der har en positiv effekt på bremsesliddet og øger kørekomforten og sikkerheden på bakker og i bjergrigt terræn. Til sættevognstrækkene indeholder pakken desuden en vedligeholdelsesfri sættevognsskammel, og til ladbilerne er der en ekstra trykluftbeholder – alle i aluminium.
Dynamik- Funktionalitet og dynamik er samlet i flot design. Fronten på den nye Actros signalerer ren dynamik, fremhæver Mercedes
- Til forskel fra forgængermodellen er kølergrillens sider nu svungne og fortsætter harmonisk i en svag bue op til solskærmen. Samtidig er der blevet færre lameller i pyntegitteret foran køleren, men deres form er blevet mere markant. De får en dynamisk kontur takket være vingerne, der sidder på enderne og peger opad. Indtrykket af kraft og dynamik forstærkes yderligere med den nye tredelte solskærm. Den forkromede midterdel understreger indtrykket af kvalitet og elegance. Forneden hviler fronten på det nye underskørt, der som en diskret spoiler med tre åbninger og en modsatrettet tangent giver bilen kraft og bedre vejgreb, lyder det fra Mercedes, som gør opmærksom på, at den nye Mercedes-Benz Actros kan bestilles fra og med april 2008.
Produktionen starter i efteråret 2008.
Første gang den nye Actros præsenteres for den brede offentlighed, bliver på den internationale biludstilling for erhvervskøretøjer – IAA i Hannover.