23948sdkhjf

Alle tiders chance

Meget tyder på, at den internationale økonomiske krise, som mange havde frygtet i kølvandet på aktienedturen verden over, er aflyst i denne omgang. Det ser ud til, at de kontante indgreb i USA både rentemæssigt og politisk virker efter hensigten og, at vi i Europa kun i mindre grad er blevet smittet af den dårlige stemning, som har sit udspring i det amerikanske boligmarked. I Danmark har aktierne fået et gok nedad, men selve vores økonomiske habitus er urørt.

Meget tyder på, at den internationale økonomiske krise, som mange havde frygtet i kølvandet på aktienedturen verden over, er aflyst i denne omgang. Det ser ud til, at de kontante indgreb i USA både rentemæssigt og politisk virker efter hensigten og, at vi i Europa kun i mindre grad er blevet smittet af den dårlige stemning, som har sit udspring i det amerikanske boligmarked. I Danmark har aktierne fået et gok nedad, men selve vores økonomiske habitus er urørt.



Det er både et tegn på, at den danske økonomi er robust og på, at verden er særdeles foranderlig. Der kan hurtigt indtræffe uventede begivenheder, og det gælder om at kunne reagere resolut på udfordringerne uden at lade sig gribe af panik. Den test har vi bestået herhjemme.

Men det viser også, at verden i dag på mange måder er en enhed. Hvad der sker i USA eller Asien forplanter sig lynhurtigt til vore breddegrader. Til gengæld er der også en hel globus at sprede chokbølgerne ud på, og det er i dag nok til at der skal mere end et enkelt sygt område – det amerikanske boligmarked – til at slå os ud af kurs.

Danmark har jo været god til at tage globaliseringen til sig og udnytte fordelene, både eksportmæssigt og transportmæssigt. Vi har stadig et gigantisk potentiale, når man ser på mulighederne både for outsourcing og insourcing og for at blive en del af hele det ændrede verdensbilledet med nye erhvervsmæssige dynamoer som Kina, Indien, Brasilien og hele den næste ”generation” af nye lande, der melder sig på scenen. Og så har vi den fordel herhjemme, at vi ikke er bange for globaliseringen. Vi har turdet tage udviklingen til os som befolkning og sagt ja til måske at miste nogle arbejdspladser til Asien for så på et lidt senere tidspunkt at kunne påtage os endnu flere opgaver inden for f.eks. design og udvikling frem for rent fysisk at udføre rå produktion.

Og så oplever vi samtidig, at et af vore nye kerne-områder herhjemme, miljøteknologien, ser ud til at gå en stærk fremtid i møde. For i takt med, at lande som Kina og Indien sætter tryk på deres industrier, løber de ind i et forureningsproblem af de store. Da vore industrier i sin tid satte fart på, var ordet miljø slet ikke opfundet, og det forekom alle at være en god ide at grave ubehagelige affaldsprodukter ned i jorden, for så var man da af med dem. Nu ved vi bedre, vi har opdaget at om hundrede år er ingenting glemt, fortidens synder dukker op hist og pist. Men i de nye industrilande kan man drage nytte af vores erfaringer og selv om nogle af miljøproblemerne ser næsten uoverstigelige ud, så ved alle nu, at de ikke forsvinder af sig selv.

Men det kan også være et af vores bidrag til globaliseringen, at også den slags problemer kan afmonteres ved at blive spredt ud til international løsning, så andre lande ikke behøver drukne i forurening og miljøproblemer, selv om de har fuld damp på kedlerne.

Og eksport af dansk miljøteknologi, hvad enten det er termostater, pumper eller vindmøller er jo transportkrævende, og her er vi også med fremme. Danske skibe er mere miljø-effektive end resten af verdensflåden, dansk landtransport er så velorganiseret, at der ikke køres ret mange tomme kilometer og logistikken er på mange felter i verdensklasse.

Vi kan opleve turbulens på forskellige områder, vi har problemer som er til at få øje på, når det gælder infrastrukturen og vi har en masse der skal gøres både opretningsmæssigt og i form af store investeringer. Men de grundlæggende forudsætninger er fuldt ud til stede.

Så opgaven er at udnytte de mange store muligheder, der er faldet ned i vores turban og ikke skyde os selv i foden ved at gøre det alt for besværligt og dyrt at benytte vores store kunnen på transportområdet.

Vi skal ikke binde os selv ind i unødige restriktioner, regler, afgifter og særkrav. Det handler om sund fornuft og om at høste frugterne af vores dygtighed og kreativitet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078