23948sdkhjf

Lej en lastvogn med en stor kran

Lastas Thompson Rental A/S udvider flåden med både store og små kranbiler

Lastas Thompson Rental A/S udvider flåden med både store og små kranbiler



Thompson Rental A/S i Hedensted udvider nu deres flåde, og kan nu klare omgående levering af kranbiler til udlejning med kraner fra 13,5 tm til 105 tm.

Thompson Rental A/S, der er en del af Lastas-koncernen, har gennem længere tid erfaret en stigende efterspørgsel efter kranbiler. Denne efterspørgsel imødekommes nu med en stor flåde af kranbiler, hvor der er et bredt udvalg af modeller med kraner, omfattende tømmerladsbiler, hejseladsbiler, trækkere og store kranbiler. De forskellige modeller udbydes i et bredt sortiment af mærker; DAF, Scania, Volvo, MAN og Mercedes.

Tre af de store

Af den helt store slags er der tre kranbiler på lager, hvor de alle tre er opbyggede på MAN chassiser af typen TGA 35.400 8x4 Euro 4, med sovekabine. Motoren er af typen D2066LF37 med 400 hk mens gearkassen er af typen ZF ASTronic 12, der har automatiseret gearskifte med TIPmatic og ZFIntarder tilsatsbremse. Chassiset er udstyret med to ni ton foraksler og tandembogie med navreduktioner.

De to af vognene er bygget op med en FASSI F1100AXP.28L426 kran, der har otte udskud og seks udskud på den tilhørende flyjib. Denne kran, der har et maksimalt løftemoment på 87,7 tonsmeter, har en samlet rækkevidde på 31,55 meter og en løfteevne helt ude på 900 kg. Køretøjet har også et seks meter fast lad med fyrre centimeter høje sider. Den tredje kranbil er udstyret med en større kran af modellen Palfinger F1500AXP.28L516, der har et løftemoment på 105,8 tonsmeter. Kran og flyjib har en samlet rækkevidde på 31,30 meter med en løfteevne på hele 1085 kg ude på fuld armlængde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062