23948sdkhjf

Ros til afgået direktør

Dog føler aktionær, at den tidligere bestyrelsesformand svigtede bestyrelsen og aktionærerne

Dog føler aktionær, at den tidligere bestyrelsesformand svigtede bestyrelsen og aktionærerne



Af Finn Bjerremand

Det er store forandringer, der præger organisationen i Dansk Autohjælp. Forleden kunne vi som det første transportmedie fortælle om ændringerne i Dansk Autohjælp Holding A/S, hvor direktøren blev skiftet ud og bestyrelsen samtidig gennemgik stor fornyelse. Efterfølgende var det selskabet Dansk Autohjælp A/S, hvor også både bestyrelsesformanden og direktør blev skiftet ud. Mange læsere har spurgt, hvordan det er kommet så langt og hvorfor det er gået sådan. Vi har spurgt en af aktionærerne i Dansk Autohjælp A/S, Kaj Nielsen Langeskov, der til Transport-Tidende siger, at– tidligere direktør Erik Rose skal have al mulig tak og ros for sin store indsats, hvor han fik udviklet Dansk Autohjælp fra en lille idé til et stort firma.

Lærer de ikke at læse vedtægter på jurastudie spørger aktionær

Til gengæld mener Kaj Nielsen, at tidligere bestyrelsesformand, advokat Jacob Forman ikke helt levede op til forventningerne. Under en generalforsamling i begyndelsen af 2007 år havde man opstillet et nyt bestyrelsesmedlem, der dog ikke blev valgt, fordi bestyrelsen benyttede stemmeretten fra Dansk Autohjælps Fond til at stemme for sin egen kandidat. På forespørgsel om man måtte bruge fondens stemmer til dette, havde advokat Forman sagt det var ok. Siden er det blevet konstateret, at det ifølge vedtægterne ikke var tilladt. Derfor indkaldte vi på helt lovlig vis til en ekstraordinær generalforsamling, fordi den siddende bestyrelse derfor ikke var valgt på et lovligt grundlag. Lærer de ikke at læse vedtægter på jurastudiet, spørger Kaj Nielsen - for det er vel det man har en advokat til. Kaj Nielsen undrer sig stadig over hvad der er årsagen til at den daværende bestyrelsesformand intet nævner om dette i sine udtalelser til transportmedierne, men kun roser sig selv. Jeg mener at Dansk Autohjælp nu har fået en professionel bestyrelsesformand og bestyrelse.

Den ekstraordinære generalforsamling udløste som bekendt hele organisationsændringen, der bl.a. betød at Erik Rose af sig selv forlod direktionsposten i både Dansk Autohjælp Holding A/S og efterfølgende i Dansk Autohjælp A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094