Først med Boeing 737-fragtere i Rusland
Aeroflot Cargo venter og venter på levering af sin første MD-11F fragter. Den skulle være kommet allerede midt i 2007, men leveringen er fortsat forsinket. Men – nu har selskabet i det mindste fået sin første Boeing 737 fragter.
Af Herbert Nielsen
Det drejer sig om en Boeing 737-300F – en ombygget passagermaskine, der kan løfte op til 17 tons over distancer på maksimalt 4,600 km.
Allerede i februar får selskabet sit 2. fly af denne type, og de skal indsættes på en række ruter både indenlands i Rusland, mellem Rusland og de centralasiatiske CIS-landene, samt mellem Rusland og Europa.
Et fintmasket rutenetDe første europæiske destinationer for flyet bliver Helsingfors, Manchester og Paris, og dette mellemdistance-fly gør det muligt for Aeroflot Cargo at finmaske rutenettet med flyvninger til en lang række markeder, hvor man kan tilbyde større hyppighed og bedre tilpasset kapacitet end tilfældet er med langrute-flåden, der i dag består af fire DC-10-40F fragtere.
Disse DC-10 fly vil gradvist blive skubbet til side af de i alt seks MD-11F som Aeroflot Cargo har bestilt.
GradvistMen de vil ikke blive udfaset lige på en studs: De vil i stedet gradvist blive sat ind på fragtruter inden for Rusland, som det mellemste ben mellem langruteflåden med MD-11F og kort/mellemruteflåden med i alt tre Boeing 737-300F.